Single Daily
af

Thomas Schumann

Nyvalg i Niedersachsen den 15. oktober

Tre dage efter Niedersachsens regeringskrise er der nu sat dato på et nyvalg i delstaten, som skal finde sted den 15. oktober. Det meddelte den siddende ministerpræsident Stephan Weil (SPD) mandag eftermiddag.

Årsagen til det pludselige nyvalg i Niedersachsen er, at et af De Grønnes parlamentsmedlemmer – Elke Twesten – fredag valgte at skifte parti til oppositionspartiet CDU. Dermed tabte den rød-grønne regering sit flertal.

Læs også: Rød-grønne mister flertal i Niedersachsen

Ved et kommende nyvalg vil Stephan Weil desuden være udfordret af anklager i forbindelse med Volkswagens dieselskandale. I oktober 2015 lod han VW-koncernen gennemlæse en tale, som netop omhandlede dieselskandalen, før han holdt talen. Det har særligt udløst kritik fra CDU.

Stephan Weil, som også sidder med i Volkswagens bestyrelse, betegnede anklagen om, at VW skulle have pyntet på teksten, som en »grundløs insinuation«. Niedersachsens statsministerium offentliggjorde en sammenligning af udkastet til den tale, som Stephan Weil holdt i landdagen i oktober 2015. Deri kan man se talrige ændringer, som til dels er foretaget af regeringens advokat, til dels af Volkswagen. Talens skarpeste kritik af bilfabrikanten forblev imidlertid uændret.

Niedersachsens ministerpræsident Stephan Weil (SPD) har måttet udskrive nyvalg, efter han har tabt sit rød-grønne flertal. Samtidig står hans chancer for genvalg i skyggen af Volkswagens dieselskandale, som haner blevet indblandet i. (Foto: Peter Steffen/dpa)

Niedersachsens ministerpræsident Stephan Weil (SPD) har måttet udskrive nyvalg, efter han har tabt sit rød-grønne flertal. Samtidig står hans chancer for genvalg i skyggen af Volkswagens dieselskandale, som haner blevet indblandet i. (Foto: Peter Steffen/dpa)

Niedersachsen har 20 procent af stemmerne i Volkswagens bestyrelse og dermed en betydelig medbestemmelsesret i virksomheden.

kommentar
deling del

Skriv et svar