Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Nyvalg i Tyskland

Hvorfor er der ingen, der taler om et andet trekløver: CDU/CSU, SPD og De Grønne?
Hvorfor er der ingen, der taler om et andet trekløver: CDU/CSU, SPD og De Grønne?

To måneder på ingenting.

FDPs åbenlyst planlagte exit fra Jamaica-forhandlingerne sent søndag aften vil med overvejende sandsynlighed udløse nyvalg i Tyskland. Selvom det hverken er sikkert og heller ikke nødvendigt, er det svært at se alternativer.

Tyskland har brug for en ny kurs – et frisk pust i politisk forstand.

Forhåbningerne til Jamaica-konstellationen var derfor store. Ikke blot hos nærværende lederskribent. Mange andre, herunder Slesvig-Holstens ministerpræsident Daniel Günther (CDU) og en af de Grønnes chefforhandlere, Robert Habeck, til daglig miljøminister i Kiel, troede på det.

Habeck har i et interview med Frankfurter Allgemeine Zeitung mandag efter nattens sammenbrud endda røbet, hvordan forhandlerne i løbet søndagen fik fjernet flere af de tilbageværende knaster. At trække sig i en fase, hvor det går fremad, forekommer derfor som et i forvejen aftalt spil. Nogle steder mandag stod at læse, at FDP angiveligt allerede havde truffet beslutningen om at droppe ud for to uger siden.

FDPs optræden i Berlin giver mindelser om Liberal Alliance i Danmark. Det er helt fair at kæmpe for sine i dette tilfælde ærke-liberale synspunkter. Men når man gør det i en grad, så man får sig malet op i et hjørne, risikerer det at give bagslag.

Og her hører ligheden med Liberal Alliance så op. For FDP forsøger nu med sin retræte at sige til sit vælgerbagland, at man ikke vil være med, netop fordi man ikke får gennemført markante skattelettelser for dem, der i forvejen hører til de bedst stillede. Tilmed prøvede FDP på visse områder endda at lægge sig til højre for bayerske CSU. Også det vidner mere om obstruktion end om ægte og kompromis-villig lyst til at skabe noget sammen. Tonen de fire Jamaica-partier imellem har været usædvanlig konfrontatorisk de seneste uger.

På den vis er det godt, at Jamaica nu ikke bliver til noget. Selvfølgelig er der langt fra den yderste venstrefløj hos de Grønne og til de mest forstokkede konservative i Oberbayern.
Når det så er konstateret, må man spørge sig selv, hvordan tysk politik kommer videre.

FDP er kravlet ind i deres hule og vil hellere råbe af de andre. SPD gentog mandag efter et møde i fuld enstemmighed, at partiet ikke vil gen-overveje en fortsættelse af den store koalition med CDU/CSU, al den stund at SPD med 20,5 procent helt korrekt er blevet sendt i opposition af utilfredse vælgere. Så kunne man teoretisk overveje, om Angela Merkel i mangel af bedre alternativer skulle prøve sig med noget helt nyt. Men allerede hurtigt stod det klart, at hverken hun eller de andre top-politikere på nogen måde kan forestille sig en mindretalsregering.

I Tyskland bryder man sig ikke om ikke at kunne styre lovgivningsarbejdet med det samme flertal. Landets størrelse taget i betragtning en ikke helt illegitim betragtning.

Med al ærbødig respekt for det danske folkestyre ville det være forbundet med alt for store konsekvenser, hvis man udsatte 82 millioner mennesker for hovsa-politik, også selvom det ikke sker tit.

Fejltagelser er nemmere at rette op i et mindre land.

Dermed er der reelt kun nyvalg tilbage. Med den derved indbyggede risiko for, at Jamaica-kollapset blot vil øge politikerleden og dermed tilslutningen til yderfløjene, Die Linke og AfD.

Realpolitisk kan vi efter et nyvalg på den anden side af nytår stå tilbage med forholdsmæssigt nøjagtig de samme parlamentariske styrkeforhold. Tyskland har brug for et nyt pust politisk.

Hvis det er rigtigt, at Merkel de sidste uger har tændt mere på De Grønne end FDP, hvorfor er der så ingen, der taler om et andet trekløver: 
CDU/CSU, SPD og De Grønne?

kommentar
deling del

Skriv et svar