Single Daily
af

Kasper Skovse

Nyt turistsamarbejde er blevet søsat

Ferieruten nord-syd ad de danske og tyske motorveje får nu et alternativ i form af en slowferierute ad den blå landevej i Fjordregionen. Målet er at få flere tyske turister til Ærø og flere danskere til Flensborg.
Ferieruten nord-syd ad de danske og tyske motorveje får nu et alternativ i form af en slowferierute ad den blå landevej i Fjordregionen. Målet er at få flere tyske turister til Ærø og flere danskere til Flensborg.

Ærø og Flensborg indgår nu et turistmæssigt samarbejde, så Ærø kan sende flere turister til Flensborg og især omvendt.

Turistsamarbejdet skydes i gang nu, men træder først i karakter, når verdens længstsejlende elektriske færge Ellen den 1. juli sættes ind på overfarten Fynshav-Søby.

I øjeblikket er der kun tre daglige afgange, og det afholder langt de fleste fra en dagsudflugt til Ærø.

– Når den elektriske færge sættes ind, får vi syv daglige afgange mellem Als og Ærø. Det gør det muligt at lave en dagsudflugt og besøge fjordregionen, siger Flensborgs turistchef Gorm Casper.

Idemager Anne Mette Holstein, Flensborgs turistchef Gorm Casper, Ærøs turistchef Chris Hammeken og oplevelseskoordinator Nikolai Lengefeldt fra Oplev Sydslesvig mødtes torsdag i Flensborg for at udvikle og igangsætte turistsamarbejdet mellem Ærø og Flensborg. Foto: Martin Ziemer

Slow ferie

Ideen om at udbygge turismen langs den blå landevej opstod hos idemageren Anne Mette Holstein fra Ærø, der ser den kommende elektriske færge som den perfekte måde at lære både danske og tyske turister om fjordregionen.

– I stedet for, at folk jager af sted sydpå eller nordpå langs motorvejen, når de skal på ferie, kan vi få dem til at tage den mere slow ferievej og opleve noget helt unikt og spændende, fortæller hun.

I første omgang skydes turistsamarbejdet i gang med udveksling af brochurer, mens de respektive turistbureauers hjemmesider også får en sektion med hinandens events og fortræffeligheder.

Og til sommer, når den elektriske færge er sat ind, udvides markedsføringen af de naturskønne dagsture på tværs af vandet med annoncer på de sociale medier.

Læs mere i fredagsavisen

 

kommentar
deling del

Skriv et svar