Single Daily
af

redaktionen

Torsdag blev der meldt om to nye corona-tilfælde i Slesvig-Holsten

Torsdag blev to nye tilfælde af coronavirus i Slesvig-Holsten bekræftet. Hermed når det samlede antal smittede op på syv. Sydslesvig er foreløbig gået ram forbi. Det ene nye tilfælde er en kvindelig medarbejder på et sygehus i den sydvestlige ende af delstaten.
Torsdag blev to nye tilfælde af coronavirus i Slesvig-Holsten bekræftet. Hermed når det samlede antal smittede op på syv. Sydslesvig er foreløbig gået ram forbi. Det ene nye tilfælde er en kvindelig medarbejder på et sygehus i den sydvestlige ende af delstaten.

Kiel. To nye tilfælde af smitte med coronavirus i Slesvig-Holsten blev torsdag rapporteret af de slesvig-holstenske myndigheder. Hermed er det samlede antal smittede i forbundslandet nu oppe på syv.

Den ene er en kvinde fra Dithmarschen i den sydvestlige del af forbundslandet. Den anden smittede er en person fra Segeberg Amt i den sydlige del af det centrale Slesvig-Holsten. Det oplyser en talsperson fra amtet til nyhedsbureauet dpa.

Den smittede fra Segeberg har allerede befundet sig i forebyggende karantæne i nogen tid og har ikke haft kontakt med andre mennesker i flere dage.

Endnu er der ikke meldinger om smitte fra person til person i delstaten. Tilsyneladende har de berørte pådraget sig coronavirus under ophold i særligt hårdt ramte områder.

Aktuelt bliver 75 mulige tilfælde af smitte undersøgt i forbundslandet, oplyser sundhedsministeriet i Kiel.

Kvinden fra Dithmarshen arbejder som sundhedsplejerske og børnesygeplejerske på et lokalt sygehus i Heide, skriver mediehuset SHZ.

Har været i Köln

Sammen med en kollega deltog hun den 24. februar i et karnevalsarrangement i Köln. Efterfølgende har hun ikke været på arbejde.

Kvinden fik onsdag influenzalignende symptomer.

Samtlige smittede befinder sig i det sydlige Slesvig-Holsten. Sydslesvig er foreløbig gået ram forbi. De lokale myndigheder følger dog situationen tæt. Slesvig-Flensborg Amt og Flensborg Kommune oplyser samstemmende, at man dagligt holder sig orienteret via meldingerne fra Robert Koch Instituttet i Berlin. Instituttet har ansvaret for at forebygge og kontrollere sygdomme i hele forbundsrepublikken.

Undgå panik

De lokale myndigheder giver på deres hjemmesider også gode råd om, hvordan man skal undgå virussen og forholde sig, hvis man frygter at være smittet. Det gælder også i Nordfrisland Amt, hvor man samtidig advarer mod panik.

God håndhygiejene er en af de vigtigste modforholdsregler over for smitte.

pg

kommentar
deling del

Skriv et svar