Single Daily
af

Jens Nygaard

Nyt tilbud: Dansk-tysk cykelferie langs vestkysten

Destination Sydvestjylland er gået i samarbejde med stor nordtysk cykelferieoperatør om nyt tilbud til især natur- og kulturinteresserede voksne par. Bagagen fragtes fra hotel til hotel, mens man selv cykler.
Destination Sydvestjylland er gået i samarbejde med stor nordtysk cykelferieoperatør om nyt tilbud til især natur- og kulturinteresserede voksne par. Bagagen fragtes fra hotel til hotel, mens man selv cykler.

Er man til en anderledes og aktiv sommerferie, er der nu mulighed for at komme på en organiseret cykeltur fra Husum i syd til Esbjerg i nord. Turen er – afhængig af rutevalget – på mellem 230 og 285 kilometer og med seks overnatninger i dobbeltværelse inkluderet.

Der er tale om et samarbejde mellem Destination Sydvestjylland og den store tyske udbyder af cykelrejser Mecklenburger Radtour. De kan begge konstatere, at cykelturismen er i kraftig udvikling og lancerer nu en rute, der går gennem Nationalpark Vadehavet og langs Vesterhavet på en cykelsadel.

– Den tyske operatør har haft stor succes med ruten fra Berlin til København og udvider nu sit tilbud om cykelferier, der krydser den dansk-tyske grænse. Man køber en pakke, som omfatter to overnatninger i Tyskland og fire i Danmark. Ens bagage bliver blandt andet hver dag transporteret frem til det næste overnatningssted, siger projektkoordinator i Destination Sydvestjylland Henrik Lythe Jørgensen.

Husum nås fra Danmark med Arriva til Nibøl og derfra med regionaltog. Efter den første overnatning i Husum går cykelturen igennem det nordfrisiske landskab til enten Nibøl eller Dagebøl. På tredjedagen krydses grænsen inden overnatningen i Tønder, og herfra går cykelferien videre til Esbjerg med stop på Rømø og i Ribe.

Undervejs er der mulighed for at gøre holdt og besøge attraktioner, museer, mindre byer og iagttage naturens dynamik med tidevandet, græssende får og et fugleliv i Unesco-verdensarvsklasse.

– Vi regner med, at den nye cykelferie langs Vadehavet især vil tiltale folk over de 50, der holder af natur, kultur og gastronomi af høj kvalitet. Men også familier med halvstore børn er en målgruppe. Den daglige cykeldistance varierer mellem 30 og 82 km. Her kan også mange seniorer være med, siger Henrik Lythe Jørgensen.

Han har i forvejen den såkaldte Vestkystrute for cyklister, og her er besøgstallet steget med 30 procent årligt i en del år.

Turen hedder Süddänische Nordsee og kan findes på mecklenburger-radtour.de. Priserne starter fra 729 euro pr. person for de syv dage.

De daglige etaper er af en sådan størrelse, at de fleste kan være med. Foto: Destination Sydvestjylland

De daglige etaper er af en sådan størrelse, at de fleste kan være med. Foto: Destination Sydvestjylland

kommentar
deling del

Skriv et svar