Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

Nyt flygel i Jaruplund

Mihaela Oprea fra Sønderjyllands Symfoniorkester og pianisten Jakob Alsgaard Bahr indviede Jaruplund Højskoles nye instrument med en koncert for operakursister og højskolens støttemedlemmer.
Mihaela Oprea fra Sønderjyllands Symfoniorkester og pianisten Jakob Alsgaard Bahr indviede Jaruplund Højskoles nye instrument med en koncert for operakursister og højskolens støttemedlemmer.

Tirsdag aften kunne musiklærer Rigmor Eybye og forstander Karsten Dressø atter være bekendt at invitere professionelle musikere til at spille på Jaruplund Højskole. Højskolens gamle flygel har i længere tid været i så dårlig stand, at det ville være dårlig stil at bede en gæstende pianist om at sætte sig til tangenterne.

Men nu har Jaruplund Højskole fået et splinternyt Yamaha-flygel i konferencelokalet, efter at det gamle flygel var slidt op. Og så kunne man igen være bekendt at invitere gæster, som Rigmor Eybye formulerede det, da det nye instrument blev indviet. Mihaela Oprea, der er koncertmester i anden violingruppen i Sønderjyllands Symfoniorkester, havde sin egen violin med, mens pianist Jakob Alsgaard Bahr fra Aarhus fik æren af spille på flygelet ved den første koncert.

Jaruplund Højskole har fået penge fra to fonde til flygelet: Sydbank Fonden, der hvert år uddeler 20 millioner kroner, har givet 100.000 kroner til instrumentet, og Fabrikant Mads Clausens Fond 50.000 kroner.

Musiklærer Rigmor Eybye nød at sætte fingrene på tangenterne af det splinternye Yamaha-flygel foran kursister fra højskolens operahold. Foto: Copyright info: Hans Christian Davidsen

Musiklærer Rigmor Eybye nød at sætte fingrene på tangenterne af det splinternye Yamaha-flygel foran kursister fra højskolens operahold. Foto: Copyright info: Hans Christian Davidsen

Et samlingspunkt

– Et flygel er ikke bare et flygel på en højskole. Det er også et samlingspunkt. Det er rart at vide, at begge vores gamle flygeler er slidt op. Det vidner om, at det er blevet brugt. Men vi er meget glade for endelig at få et nyt. Vi havde slet ikke regnet med allerede at få et nyt flygeli år. Vi havde håbet på 2020, hvor 100-året for grænsedragningen markeres. Men nu gik det hurtigere, end vi havde håbet, sagde Rigmor Eybye, da hun bød velkommen til koncerten.

Et hold kursister på højskolens operakursus og medlemmer af højskolens støtteforening udgjorde publikum, da Mihaela Oprea og Jakob Alsgaard Bahr præsenterede musik fra deres cd, »Tango Jalousie – Hora staccato & other Danish and Romanian Pieces«, der udkom før jul. Cd’en indeholder syv rumænske musikstykker for violin og klaver og syv danske. Mihaela Oprea stammer fra Rumænien og har boet i Danmark i over 20 år. Efter at have fået sin søn, Cristian, valgte hun at blive dansk statsborger, og musikalsk har hun også et ben i begge lande.

På Jaruplund Højskole spillede hun og Jakob Alsgaard Bahr blandt andet Niels W. Gades »Brudevalsen«, som Mihaela Oprea også har spillet for publikum i hjemlandet Rumænien.

Jakob Alsgaard Bahr spillede blandt andet fem klaverstykker af Mendelssohn-Bartholdy, så publikum kunne høre, hvordan det nye flygel lød solo. Foto:  Hans Christian Davidsen

Jakob Alsgaard Bahr spillede blandt andet fem klaverstykker af Mendelssohn-Bartholdy, så publikum kunne høre, hvordan det nye flygel lød solo. Foto: Hans Christian Davidsen

Forelsket i Brudevalsen

– Jeg blev med det samme helt forelsket i Brudevalen, da jeg hørte den. Rygtet siger, at Niels W. Gade smed den i skraldespanden, da han ikke var tilfreds med den. Tænk hvis den ikke var blevet fisket op igen, sagde Mihaela Oprea.

Det var – siger beretningen – August Bournonville, der hev noderne op fra skraldespanden igen og gav musikken en central rolle i balletten »Et Folkesagn« fra 1854.

Duoen spillede de tre rumænske mustikstykker »Siciliana« af Constantin C. Nottara, »Dans taranesc« af Constantin Dimitrescu og »Serenada« af Mircea Chiriac, der alle er med på albummet. Det samme er »Capriccio« af Niels W.Gade, »Sænk kun dit hoved du blomst« af Carl Nielsen, »Vuggevise« af Fini Henriques samt Jacob Gades verdensberømte »Tango Jalouise«, der sluttede koncerten af.

For at demonstrere det nye flygel solo spillede Jakob Alsgaard Bahr desuden fem klaverstykker af Mendelssohn-Bartholdy.

Mihaela Oprea har netop udsendt en ny cd sammen med Jakob Alsgaard Bahr. Den spillede de udvalgte stykker fra. Foto:  Hans Christian Davidsen

Mihaela Oprea har netop udsendt en ny cd sammen med Jakob Alsgaard Bahr. Den spillede de udvalgte stykker fra. Foto: Hans Christian Davidsen

Borede i beton

Mihaela Oprea og Jakob Alsgaard Bahr indspillede deres cd i Alsion i Sønderborg sidste sommer.

– Da vi skulle til at indspille pladens sidste stykke, Jacob Gades »Tango Jalouise«, begyndte tre arbejdsmænd at hamre løs med et trykluftsbor i beton uden for koncertsalen. Min kollega fra Sønderjyllands Symfoniorkester, Thomas Jensen, gik ud tilbød dem 200 kroner, hvis de ville holde op – og det gjorde de så heldigvis, berettede Mihaela Oprea.

Hvad pengene gik til, fortalte hun ikke.

Foto:  Hans Christian Davidsen

Foto: Hans Christian Davidsen

kommentar
deling del

Skriv et svar