Single Daily
af

redaktionen

Nyopdaget vildsvineart springer over vildsvinehegn

Det planlagte vildsvinehegn på halvanden meter kan vise sig at være en dårlig investering, da der allerede sidste år blev kategoriseret en vildsvineart der kan springe op til 1,7 meter. Dansk Folkeparti glæder sig over udsigten til højere hegn.

I Tjekkiet er der fundet en hidtil ukendt vildsvineart, som kan springe op til 1,7 meter i højden. Det oplyser EUs veterinære forskningsinstitut, A.P.R.S.N.R.

Hvis den nyopdagede vildsvineart når til den dansk-tyske grænse, kan det planlagte, halvanden meter høje vildsvinehegn, som regering og Dansk Folkeparti i sidste uge blev enige om, vise sig ude af stand til at holde de nye vildsvin ude af landet.

En talsmand i det danske miljø – og fødevareministerium oplyser, at man følger sagen nøje, men vil ikke fortælle, om man har planer om at øge højden på vildsvinehegnet.

I en pressemeddelelse fra Dansk Folkeparti opfordrer partiet regeringen til, at forhøje hegnet til to meter.

De europæiske forskere ved endnu meget lidt om den nye vildsvineart. En teori lyder, at arten er indvandret til Europa fra Kola-halvøen i Rusland.

kommentar
deling del

Skriv et svar