Single Daily
af

Bianca Kirkeby

Nye detaljer fra politiet: Sådan forløb skudepisode i tog mod Flensborg

Den voldelige episode i et tog på vej til Flensborg onsdag aften er foregået på en anden måde, end det er blevet fortalt indtil nu.
Den voldelige episode i et tog på vej til Flensborg onsdag aften er foregået på en anden måde, end det er blevet fortalt indtil nu.

Nye vidneudsagn om onsdag aftens skud- og knivepisode i et tog på vej til Flensborg sætter hændelsen i et helt andet lys. Politiet går ud fra et andet forløb i toget, end det hidtil er blevet fortalt.

Ifølge vidnerne blev den 22-årige politikvinde angrebet af en mand med en køkkenkniv, da hun var på vej ud af toget. Den 35-årige medpassager hørte kvinden skrige om hjælp og kom hen til hende, oplyser politiet i Flensborg i en pressemeddelelse.

Den 35-årige passager fra Köln skilte den kvindelige betjent og overfaldsmanden fra hinanden, men han faldt og blev derefte selv angrebet. Manden blev såret og brækkede armen.

Politibetjenten trak herefter sit våben og skød den mistænkte, som blev dødeligt såret.

Personlig omgangskreds blev undersøgt

Den mistænkte er en ung mand fra Eritrea i det nordlige Østafrika, bekræfter en obduktion afsluttet torsdag. Den 24-årige flygtning kom til Tyskland i september og havde midlertidig opholdstilladelse i Tyskland. Han boede i Nordrhein-Westfalen.

Undersøgelser af den dræbte 24-åriges personlige omgangskreds viser indtil videre ingen tegn på, at han er terrorist.

Politiet opfordrer personer, som var med ombord på toget, og som kan give oplysninger om begivenheden eller adfærden under rejsen, om kontakte politiet i Flensborg.

Banegård blev evakueret

Omkring 30 passagerer var ombord på Intercity 2406, som kom fra Köln og kørte videre over Hamborg. Toget skulle ankomme på banegården i Flensborg omkring 19.06 onsdag.

Banegården blev evakueret, og togtrafikken til og fra Flensborg blev afbrudt.

Banegården i Flensborg var igen tilgængelig om aftenen. Togtrafikken kørte som normalt torsdag morgen. Afspærringen og andre tegn på hændelsen var ikke længere at se.

Foto: Sebastian Iwersen/nordpresse mediendienst/dpa

kommentar
deling del

Skriv et svar