Single Daily
af

redaktionen

Ny rekord af øst-lastbiler over grænsen

Antallet af østeuropæiske lastbiler, der kører over de danske grænser, satte ny rekord i 2017, viser nye tal.
Antallet af østeuropæiske lastbiler, der kører over de danske grænser, satte ny rekord i 2017, viser nye tal.

Der har aldrig kørt så mange lastbiler ind i Danmark som i de første tre måneder af 2017.

Hvor der i 2011 var øst-plader på omkring hver femte lastbil, er det nu tæt på hveranden (45 procent) af lastbilerne i første kvartal af 2017.
Det skriver Fagbladet 3F.

Antallet af øst-lastbiler har været støt stigende siden ITD Brancheforeningen for den danske vejgodstransport i 2003 begyndte at gennemføre grænsetællinger.

Hver dag krydses grænserne til Danmark af 5.716 lastbiler, der kører med gods. Flest krydser grænsen til Tyskland, viser tallene fra ITD.

Stigningen er sket for lastbiler med østeuropæiske nummerplader på bekostning af især danske og tyske lastbiler, hvor antallet har været støt faldende i en årrække.

Det er en positiv udvikling, der viser, at der er gang i samhandlen i EU, mener ITD.

– Den stigning, vi ser i antallet af lastbiler ind over grænserne i dette kvartal og de foregående, er en indikator på en positiv vækstkurve i samfundet generelt. Der er gang i salget i virksomhederne og dermed meget gods, der skal køres, siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD.

Andelen af lastbiler med danske plader er i første kvartal 2017 nede på 17 procent og 25 procent, når det gælder lastbiler med tyske plader.Det fremgår også, at danske firmaer ejer mange af de østeuropæiske lastbiler.

Formand for 3Fs Transportgruppe Jan Villadsen deler ikke glæden over rekordvæksten.- Samhandel i EU er godt, men tallene viser med al tydelighed, at væksten ikke gavner de danske chauffører og den danske transportbranche. Førerhusene bemandes i højere og højere grad af underbetalte øst-chauffører.

Væksten kaster ikke gode, solide danske jobs af sig, siger Jan Villadsen.

kommentar
deling del

Skriv et svar