Single Daily
af

May-Britt Petersen

Ny moske bliver opført i Husum

Torsdag er der grundstensnedlæggelse til Ahmadiyya Muslim Jamaat-bevægelsens moske i Husum. Politiske repræsentanter vil være med til arrangementet, mens modstandere har planlagt en demonstration.
Torsdag er der grundstensnedlæggelse til Ahmadiyya Muslim Jamaat-bevægelsens moske i Husum. Politiske repræsentanter vil være med til arrangementet, mens modstandere har planlagt en demonstration.

Den muslimske Ahmadiyya Muslim Jamaat-bevægelse i Husum har længe haft planer om at opføre sin egen moske i den nordfrisiske by.

Torsdag rykker deres drøm et godt stykke tættere på virkeliggørelse, når der i et industrikvarter i Robert-Koch-Straße er grundstensnedlæggelse til moskeen.

Sådan vil moskeen i Robert-Koch-Straße i Husum komme til at se ud, når den står færdig. Illustration: Ahmadiyya Muslim Jamaat-bevægelse

Blandt andet vil landdagspræsident Klaus Schlie (CDU) og Husums borgmester Uwe Schmitz  overvære arrangementet.

– Vi glæder os over det officielle besøg og havde også glædet os, hvis der var kommet endnu flere politikere. På den måde viser vi, at religionsfriheden bliver praktiseret her i regionen, fastslår Hasib Ahmad Ghaman, den ansvarlige imam for menigheden.

Planlagt demonstration

Det er dog ikke alle, der er lige begejstrede for, at moskeen bliver bygget. På nettet har en gruppe modstandere mobiliseret sig og planlagt en demonstration.

– Det blev vi overraskede over, da vi hørte det. Vi har aldrig haft nogle dårlige oplevelser i Husum, stemningen har altid været fredelig, fortæller imamen.

Uanset hvad der sker, vil politiet være til stede og holde øje med situation, meddeler Sandra Otte, pressetalskvinde for politiet.

Lokaler for små

Ahmadiyya Muslim Jamaat-bevægelsen i Husum holder for tiden til i Treibweg.

Lokalerne her er dog kun lejet, og efter at bygningen har fået en ny ejer, har bevægelsen fået meddelelse om, at man kun kan blive her indtil november.

Desuden er stedet blevet for småt til menigheden, der har 114 medlemmer.

Læs mere i den trykte avis torsdag

kommentar
deling del

Skriv et svar