Single Daily
af

redaktionen

Ny miljøminister om dåsepantsag: Vi må afvente EU

Det sydjyske folketingsmedlem Jesper Petersen (S) har bedt den nye miljøminister forholde sig til den danske klage over dåsepant i Tyskland, som indtil videre har varet to år. Minister Jakob Ellemann-Jensen (V) vil ikke presse på, men følger sagen tæt.
Det sydjyske folketingsmedlem Jesper Petersen (S) har bedt den nye miljøminister forholde sig til den danske klage over dåsepant i Tyskland, som indtil videre har varet to år. Minister Jakob Ellemann-Jensen (V) vil ikke presse på, men følger sagen tæt.

Af Anna Husted Kristensen, JydskeVestkysten

At Danmark har fået en ny miljøminister i form af venstrepolitikeren Jakob Ellemann-Jensen ændrer ikke på, at man stadig ikke vil presse på hos EU-Kommissionen for at få en afklaring af Dansk Erhvervs klagesag om manglende pant på tyske dåser købt ved grænsen.

Det oplyser ministeren i et skriftligt svar til Jesper Petersen (S). Det sydjyske folketingsmedlem har nemlig spurgt, hvorvidt miljøministeren vil presse på hos kommissionen for at få en stillingtagen til klagen, som har kørt siden marts 2016.

– Det er af afgørende betydning at få EU-Kommissionens afgørelse i den sag, som Dansk Erhverv har rejst […] Danmark er ikke part i sagen, men ministeriet følger den tæt, lyder svaret fra Jakob Ellemann-Jensen.

JydskeVestkysten har forsøgt at få en uddybende kommentar fra miljøminister Jakob Ellemann-Jensen, men gennem sin pressechef henviser Miljø- og Fødevareministeriet til svaret på spørgsmålet. Dermed vil ministeren lade sagen følge almindelig behandling og ikke presse yderligere på.

Nedslående

Ifølge stilleren af spørgsmålet, Jesper Petersen, er det nedslående, at regeringen er så passiv, når det gælder dåsepantsagen.

– Jeg har i lang tid arbejdet på, at vi skal have pant på de tyske dåser. Lige nu venter alle på en afgørelse i sagen, der er rejst af Dansk Erhverv, og før den er afgjort, vil regeringen ikke arbejde videre med den pantaftale, der blev indgået i 2015. Derfor har vi behov for at få en afklaring, siger han.

Han mener derfor, at regeringen må gå kommissionen på dørene for at få klagesagen frem i bunken.

– I sit svar siger ministeren, at Danmark ikke er part i sagen, men at det er Dansk Erhverv. Men hvis Danmark gør det klart, at denne sag er vigtig for os, så har man også en mulighed for at få en sag frem i bunken blandt de mange sager, som kommissionen skal tage stilling til. Og presser regeringen ikke på, så kommer vi til at vente meget længe, forklarer Jesper Petersen, der betragter pantsagen som vigtig for at mindske grænsehandlen, samt for at undgå, at mange tusinde dåser ender i naturen.

kommentar
deling del

Skriv et svar