Single Daily
af

May-Britt Petersen

Ny leder kan sætte sine egne aftryk på skolen

Lisbet Mikkelsen Buhl, skoleleder på Sild Danske Skole, går på pension til sommer. Hendes efterfølger kan sætte sit eget præg på skolen, da hun eller han vil tiltræde midt i et omfattende renoveringsarbejde på skolen.
Lisbet Mikkelsen Buhl, skoleleder på Sild Danske Skole, går på pension til sommer. Hendes efterfølger kan sætte sit eget præg på skolen, da hun eller han vil tiltræde midt i et omfattende renoveringsarbejde på skolen.

Sild Danske Skole skal have ny skoleleder. Den nuværende leder, Lisbet Mikkelsen Buhl, går nemlig på pension med udgangen af skoleåret efter seks år på posten.

– Det har været en helt fantastisk tid, og det har været fint at slutte af i det rigtige skoleliv, siger den afgående skoleleder, der inden tiden på Sild Danske Skole var skolekonsulent i Skoleforeningen i ti år.

– Det job har også været spændende, men mit hjerte banker for hverdagen på skolen og for at være sammen med eleverne, understreger Lisbet Mikkelsen Buhl.

Kreativt menneske

Hun ser nu frem til som pensionist at flytte hjem til sin mand i Flensborg og vil bruge en del af tiden på at arbejde med kunst.

– Jeg er jo et kreativt menneske, lyder det fra hende.

Inden da vil hun dog nyde tiden på skolen, som hun varmt kan anbefale som arbejdsplads.

– Det er et herligt sted med et tæt samarbejde med hjælpsomme kolleger og engagerede forældre. Hvis man lever sig ind i det, får man en rigtig fin tid, mener Lisbet Mikkelsen Buhl.

Lisbet Mikkelsen Buhl stopper som skoleleder på Sild Danske Skole til sommer og går på pension. Arkivfoto: Lars Salomonsen

Lisbet Mikkelsen Buhl stopper som skoleleder på Sild Danske Skole til sommer og går på pension. Arkivfoto: Lars Salomonsen

Renoveringsarbejde

Desuden vil hendes efterfølger om et par år kunne glæde sig over en gennemrenoveret skole.

Renoveringsarbejdet, der egentlig skulle have været gået i gang i efteråret 2018, er blevet forsinket, fordi det var svært at få fat i håndværkere på øen. Det er nu programsat til at blive sat i gang den 10. april.

Som det første vil en gammel tilbygning blive revet ned, herefter vil der blive bygget en helt ny fløj, der efter planen skal stå klart om sommeren i 2020. Efterfølgende begynder renoveringen af de øvrige lokaler i skolen, hvilket vil tage yderligere to til tre år.

Lisbet Mikkelsen Buhl er lidt ked af, at hun ikke selv vil få gavn af den renoverede skole som skoleleder, men fastslår på den anden side, at det er et godt tidspunkt at stoppe.

– Min efterfølger vil være der i næs-ten hele byggeperioden, vil blive involveret i planlægningen og kan dermed sætte sine egne fingeraftryk på den kommende skole, siger hun og tilføjer, at hun helt sikkert vil komme og kigge på skolen, når den stråler i sin nye glans.

kommentar
deling del

Skriv et svar