Single Daily
af

Rasmus Meyer

Ny i mindretallet: Ingen fortalte os, hvad det betyder at være medlem

Stefanie Sösemann er en af de nye forældre i mindretallet. Hun mener, at mindretallets organisationer bør gøre mere ud af at informere de nye forældre om livet i det danske mindretal og om de mange tilbud, der er til medlemmerne.
Stefanie Sösemann er en af de nye forældre i mindretallet. Hun mener, at mindretallets organisationer bør gøre mere ud af at informere de nye forældre om livet i det danske mindretal og om de mange tilbud, der er til medlemmerne.

Forleden satte A. P. Møller Skolens rektor og mindretalsforsker Jørgen Kühl gang i den sydslesvigske debat om nye forældre i mindretallet, da han præsenterede begrebet »post-nationale«.

Begrebet dækker over nye medlemmer, der ikke har valgt mindretallet af nationale grunde.

Dem er der ifølge Jørgen Kühl mange af, og han opfordrede mindretallet til at tale med dem – frem for at tale om dem.

En af dem, som mindretallets ledelse kunne tale med, er Stefanie Sösemann. Hun er – sammen med sin mand Lars – en af de nye, der ikke har valgt det danske mindretal af nationale grunde.

Faktisk har Stefanie Sösemann ikke selv valgt mindretallet. Det klarede hendes ældste datter Jule for hende.

Da Jule for 15 år siden skulle i børnehave, var far Lars taget rundt til forskellige børnehaver i Flensborg sammen med Jule. Da de kom til danske Skt. Hans-Børnehave havde Jule lagt sig fast. Her ville hun blive.

– Lars kom hjem til mig og sagde, at nu skulle jeg til at lære dansk, for Jule ville gå i dansk børnehave, fortæller Stefanie Sösemann, og tilføjer med et smil, at hendes mand Lars ikke har så nemt ved at lære nye sprog.

Beslutningen stod fast, men set i bakspejlet erkender Stefanie Sösemann, at familien slet ikke vidste, hvad de var gået med til.

 Stefanie Sösemann er en af de nye forældre i det danske mindretal. Hun ønsker sig flere informationer, når man som ny kommer ind i mindretallet. Archivfoto: Sven Geißler

Stefanie Sösemann er en af de nye forældre i det danske mindretal. Hun ønsker sig flere informationer, når man som ny kommer ind i mindretallet. Archivfoto: Sven Geißler

En overraskelse

– Vi vidste ikke, hvad det betyder, at være medlem af mindretallet. Ingen fortalte os noget om det. Og der var heller ikke nogen, der fortalte os om, hvad der alt findes inden for mindretallet, fortæller Stefanie Sösemann.

Hun var overrasket, da hun selv fandt ud af, at der både var ungdomsforening, spejder, teater, aktivitetshus, fritidsklub, koncerter og meget mere.

Stefanie Sösemann har selv skaffet sig informationerne, men hun siger i dag, at det dengang havde været nemmere, hvis nogen havde hjulpet hen ad vejen. Derfor kommer hun med en opfordring til mindretalsorganisationerne.

– Det ville være godt, hvis der over for nye medlemmer bliver gjort mere opmærksom på de mange muligheder, der er i mindretallet, siger hun, og tilføjer, at nye medlemmer også bør få mere at vide om, hvad et liv i mindretallet betyder.

På det punkt er hun på linje med Jørgen Kühl, der blandt andet har foreslået en slags kyllingekursus til nye medlemmer. På den måde kunne nye medlemmer hurtigere få informationer om livet i mindretallet.

– Det havde været godt med et fællesarrangement, så jeg synes det er en god ide, siger Stefanie Sösemann.

Uden krav

Familie Sösemann har taget hele mindretalspakken til sig. Stefanie Sösemann har lært sproget, og i dag efter 15 år i det danske mindretal taler hun flydende dansk. Begge forældre er aktive indenfor foreningerne. Det gælder især sejlklubben Flensborg Yacht Club (FYC), men i løbet af årene har de været med i mange danske foreninger og klubber. Det samme gælder for familiens fire børn. De er blandt andet med i Dansk Spejderkorps Sydslesvig, FYC, Sydslesvigsk Vælgerforenings Ungdom (SSW-U), Det Lille Teater og de er med som elevambassadører.

Men alt, hvad familien foretager sig er drevet af lysten.

Stefanie Sösemann tror nemlig ikke på, at krav og forpligtelser driver værket.

– Langt de fleste i mindretallet vil være med. De vil lære sproget, og de har selv valgt mindretallet. Der er måske nogle enkelte, der har det på en anden måde, men det er kun en lille del, og det er forkert at fokusere på dem. Man skal hellere åbne op for nye medlemmer, byde dem velkommen og glæde sig over, at de sender deres børn i danske institutioner, siger Stefanie Sösemann.

Hun mener, at børnene er mindretallets fremtid, og det handler om, at de får en god tilgang til mindretallet. Samtidig slår hun fast, at hun havde fravalgt mindretallet, hvis hun dengang var blevet mødt med krav og løftede pegefingre.

– Hvis mindretallet møder de nye med krav og forpligtelser, så virker det afskrækkende. Det kan der ikke komme noget godt ud af.

Samtidig siger Stefanie Sösemann, at sproget er en vigtig del af mindretallet. Det åbner op for aktiviteterne og foreningerne. Og desuden giver sproget tilgang til Danmark og Skandinavien. Men frem for krav, ville informationer og dialog give bedre resultater.

Plads til alle

Stefanie Sösemann følger med i de talrige debatter om sprog og identitet, og hun er træt af dem. Derfor er hun glad for Jørgen Kühls udmelding. Han kom blandt andet ind på, at der i fællesskab skal arbejdes på at finde løsninger.

– Vi diskuterer også sprog og identitet derhjemme. Det gør man, når man er med i mindretallet, men jeg mener, at der netop i et mindretal burde være plads til alle. Derfor burde vi hellere diskutere, hvordan alle kan være med, siger Stefanie Sösemann.

Hun formoder, at hendes børn en dag tager til Danmark for at læse, og det har hun det fint med.

– Men forleden sagde min ene søn, at han helst vil vende tilbage til Sydslesvig, når han er færdig med at læse. Det blev jeg glad for, forklarer Stefanie Sösemann, der er et eksempel på en af de post-nationale medlemmer.

Hun har ikke valgt det danske mindretal af nationale grunde. Hun har valgt det af kærlighed til sine børn. Men den gnist, som datteren følte for 15 år siden, er sprunget over til hele familien.

kommentar
deling del

Skriv et svar