Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

Ny bog om splittelsen i Sønderjylland

Dansk- og tysksindede har i Sønderjylland boet side om side i et sammensurium af spændinger, konflikter, had og kærlighed, hvor de to befolkningsgrupper på skift undertrykte og ydmygede hinanden. En ny bog følger to vidt forskellige familier.
Dansk- og tysksindede har i Sønderjylland boet side om side i et sammensurium af spændinger, konflikter, had og kærlighed, hvor de to befolkningsgrupper på skift undertrykte og ydmygede hinanden. En ny bog følger to vidt forskellige familier.

Der findes i dag mange historiske bøger om sønderjyder, der kæmpede på tysk side i Første Verdenskrig, om genforeningen og om konflikter i området både mellem dansk- og tysksindede og mellem sønderjyder og det øvrige Danmark.

Men der findes ikke mange bøger, der handler om, hvordan familier, voksne såvel som børn, boede og levede i Sønderjylland op til genforeningen og i årene der fulgte. Hvordan fungerede deres dagligdag i et sammensurium af spændinger og konflikter mellem dansk- og tysksindede og under den svære overgang fra tysk til dansk efter genforeningen i 1920 – både i lokalsamfundet, i administrationen og i skolerne?
Det har sønderjyden Lars R. Therkelsen skrevet en bog om.

»Knuder i usynlige bånd« er en fotælling om familiers dagligdag i rammerne af historiske begivenheder, baseret på breve, dagbøger og lignende. Den er skrevet ud fra virkelige begivenheder.

Bogen handler om, hvordan det er at leve i et område, hvor nationale følelser – sindelaget – deler en befolkning i to grupper, selvom de alle har deres rødder i det samme område. 
Bogen præsenteres den 5. februar 2020 ved en reception i Billedsalen på Folkehjem i Aabenraa. Lars R. Therkelsen er født og opvokset i Aabenraa og bor i dag lidt uden for Roskilde.

Udspiller sig i Aabenraa

– Bogens handling udspiller sig primært i det nuværende Aabenraa Kommune, med de gamle grænsesogne omkring Kruså og Padborg og landsbyen Løjt Kirkeby som omdrejningspunkt. Jeg er sikker på, at bogens handling har paralleller til flere historiske begivenheder i Sydslesvig.Bogen er ikke en traditionel bog omgenforeningen i Sønderjylland, men handler om, hvordan det daglige liv for familier og børn fungerede op til og efter genforeningen og i årene, der fulgte op til i dag, siger Lars R. Therkelsen.

I bogen lever sønderjyder side om side, og det har de altid gjort. De har delt den samme skæbne i krig og fred, men deres sindelag er alligevel forskellige. Hvad betyder deres forskellige sindelag i omgangen med hinanden, og hvor forskelligt er det i grunden? Hvor stramme er knuderne i de usynlige bånd, der knytter dem mere sammen, end man umiddelbart tror? Det er nogle af de spørgsmål, forfatteren rejser i romanen. Bogen følger to familiers dagligdag i perioden op til Genforeningen og i årene der fulgte.

Skiftende intensitet

Nordslesvig, eller Sønderjylland, som det senere kom til at hedde, skulle nu »aftyskes« efter at være underlagt preussisk og senere tysk overherredømme i 56 år. At leve og bo i Sønderjylland efter afslutningen af Første Verdenskrig fortælles gennem to familiers meget forskellige dagligdag i rammerne af de fortsatte dansk- og tysksindede spændinger. Spændingerne har skiftende intensitet, og tager til specielt i perioden op til, under og efter Anden Verdenskrig.

– Jeg kan røbe, at den ene af bogens hovedpersoner kom såret hjem fra krigen i skyttegravene, men blev sognefoged i et sogn tæt ved den nuværende grænse i Kruså. Han var sognefoged i 40 år og gennemlevede i al den tid, hvad det vil sige at bo i et område blandt dansk- og tysksindede. Flensborg var hans og familiens by, hvor de handlede, og han holdt i hele sit voksne liv Flensborg Avis, fortæller Lars R. Therkelsen.

Manden i den ene af de to familier, sognefogeden, var dansksindet sønderjyde, der blev tvunget ind i tysk militærtjeneste og sendt til fronten i Første Verdenskrig. Han kom hjem, såret på krop og sjæl, undertrykte sine voldsomme oplevelser og etablerede en familie.

Manden i den anden familie var skolelærer, der sammen med sin kone og fem børn flyttede til Sønderjylland fra det øvrige Danmark. Han skulle være med til at omstille skolevæsenet fra tysk til dansk.

– Overalt skulle danskheden for alvor mærkes, hvilket imidlertid ikke var så let, som man troede. På skift havde tysksindede henholdsvis dansksindede forsøgt at undertrykke hinanden, men fornuften rådede alligevel til sidst, og tillod en form for parallelsamfund på en række områder: Dansk og tysk, siger Lars R. Therkelsen.

Ukendte med forholdene

Den ene af de familier, læseren følger, har rødder i området, og kendte ikke meget til Danmark, som de nu var blevet en del af. Den anden familie, der kom fra Danmark, kendte ikke meget til de forhold, der herskede i det nu indlemmede område.
De to mænd, læseren sammen med deres familier følger i bogen, kendte heller ikke noget til hinandens eksistens.

– Mange år efter genforeningsfesten, den 11. juli 1920, blev de imidlertid oldeforældre til deres fælles oldebørn, som kommer til at leve i en periode, hvor sindelagsfølelserne er under forandring. Europa er i dag forandret. Det store europæiske fællesskab er blevet uoverskueligt og fremmed for mange, hvilket synes at forstærke den følelse man har for den region man lever i, og uanset sindelag, knytter befolkningen tættere sammen i det område, hvor man har en fælles identitet med en stigende tolerance for hinandens særinteresser, siger forfatteren.

»Knuder i usynlige bånd« udkommer på forlaget Bogform. Ved receptionen på Folkehjem vil Aabenraas borgmester, Thomas Andresen, tale om realtioner mellem dansk- og tysksindede i grænselandet.

 

kommentar
deling del

Skriv et svar