Single Daily
af

Bianca Kirkeby

Ny æggeskandale? Tyskland tilbagekalder 73.000 æg

Tyskland tilbagekalder tusindvis af æg, som er blevet inficeret med giftstoffet fipronil. Det sker under et år efter den såkaldte æggeskandale, hvor millioner af æg blev destrueret af samme årsag.
Tyskland tilbagekalder tusindvis af æg, som er blevet inficeret med giftstoffet fipronil. Det sker under et år efter den såkaldte æggeskandale, hvor millioner af æg blev destrueret af samme årsag.

Æg bliver igen fjernet fra hylderne i tyske supermarkeder, fordi de er inficeret med det giftige insektstof fipronil.

Omkring 73.000 æg er i alt blevet inficeret med inseksmidlet, oplyser landbrugsministeriet i Hannover mandag aften til det tyske nyhedsbureau dpa. Æggene stammer fra Holland og er blevet sat til salg i butikker i seks tyske delstater – herunder Slesvig-Holsten.

Udover Slesvig-Holsten har æggene også været sat til salg i supermarkeder i Niedersachsen, Baden-Württemberg, Hessen, Bayern, og Nordrhein-Westfalen. Æggene er blevet leveret fra Holland til Tyskland i perioden 17. maj til 4. juni.

Årsagen til forgiftningen er ukendt

Tilbagekaldelsen af de inficerede æg sker,  efter den såkaldte æggeskandale, som ramte Tyskland, Danmark og flere andre europæiske lande i august – det vil sige for under et år siden.

Dengang blev millioner af æg tilbagekaldt og destrueret, fordi de var blevet inficeret med fipronil. Æggene stammede ligeledes fra Holland dengang.

Årsagen til forgiftningen af de seneste æg er stadig udkendt. Sidste år blev æggene inficeret, efter sprøjtemiddel ulovligt blandet op med fipronil var blevet solgt fra Holland.

Insektmidlet bliver anvendt mod lus, lopper og mider og er potentielt skadeligt for mennesker. Ved indtagelse af store mængder af stoffet kan fipronil skade nyrer, lever og skjoldbruskkirtlen. Derfor forbyder EU brugen af det direkte på dyr, som ender som fødevarer.

Det er stadig uvist, hvor mange æg der blev inficeret med fipronil sidste sommer. Mængderne kan formentligt blive beregnet baseret på informationerne i de rapporter, Tyskland og Holland tilbageholder. Foto: Huisman Media/dpa
Millioner af æg blev fjernet fra butikshylder og destrueret sidste år. Æggene var inficeret med giftstoffet fipronil. Foto: Huisman Media/dpa

kommentar
deling del

Skriv et svar