Single Daily
af

Bianca Kirkeby

Ny 50-euroseddel er sat i omløb

Nu er en ny 50-euroseddel blevet sat i omløb i alle lande, der har euroen som valutaenhed.

Pengesedlen er en del af en række nye eurosedler, som samlet kaldes ”Europa-serien.” Serien er udarbejdet af Den Europæiske Centralbank (ECB) og de nationale centralbanker i Eurosystemet.

Sedlerne er lavet med en ny teknologi inden for seddelproduktion og indeholder bedre sikkerhedselementerne end tidligere. Det gør de nye sedler mere sikre mod falskmøntneri.

– Selvom vi befinder os i en digital tidsalder, er kontanter stadig en afgørende del af vores økonomi, udtaler ECB’s formand, Mario Draghi, i en pressemeddelelse.

I videoen herunder kan du se, hvilke specielle elementer 50-eurosedlen indeholder.

Videokilde: Den Europæiske Centralbank.

50’er har dårligere beskyttelseslag

50-eurosedlen er den fjerde nye seddel i rækken. 5-, 10- og 20-eurosedlen er løbende blevet sat i omløb siden 2013.

Både 5- og 10- eurosedlen har fået et tyndt beskyttelseslag, som gør dem mere slidstærke end før – det har 50-eurosedlen til gengæld ikke.

Årsagen er, at de to mindre værdifulde sedler oftere skifter hænder end 50-eurosedlen. Derfor har beskyttelseslagt ikke været nødvendigt.

50-eurosedlen

  • 50-eurosedlen er den mest anvendte euroseddel.
  • 46 procent af alle eurosedler i omløb er 50-eurosedlen.
  • Du kan stadig betale med den gamle 50-euroseddel.
  • Den gamle 50-euroseddel vil gradvist blive taget ud af omløb.

Kilde: Den Europæiske Centralbank.

500-euroseddel droppet permanent

Efter 50-eurosedlen kommer 100- og 200-eurosedlen. Men 500-eurosedlen har ECB valgt at droppe.

Årsagen er en bekymring om, at den vil fremme produktionen af falske sedler. Det vil fortsat være muligt at betale med de allerede eksisterende 500-eurosedler.

Hvornår de sidste sedler i Europa-serien bliver sat i omløb offentliggøres på et senere tidspunkt.

To af sedlernes sikkerhedselementer viser et billede af figuren Europa fra den græske mytologi. Europa er den person, som verdensdelen Europa er opkaldt efter. Foto: Den Europæiske Centralbank.

kommentar
deling del

Skriv et svar