Single Daily
af

European Capital of Culture

Novi Sad – Europæisk Kulturhovedstad, der genopliver kulturen og gør den til en livsstil

Byen Novi Sad ligger i det nordlige Serbien ved bredden af floden Donau. Fæstningen Petrovaradin, der med sit ikoniske tårnur og netværk af tunneller knejser på toppen af flodbanken, stammer tilbage fra det 17. og 18. århundrede…
Byen Novi Sad ligger i det nordlige Serbien ved bredden af floden Donau. Fæstningen Petrovaradin, der med sit ikoniske tårnur og netværk af tunneller knejser på toppen af flodbanken, stammer tilbage fra det 17. og 18. århundrede…

43.892 m2 kultur

Selvom der stadig er halvandet år til, at Novi Sad kan smykke sig med titlen ”Europæisk Kulturhovedstad 2021”, kan man allerede spore tydelige forandringer i byens kulturelle økosystem. Byen bruger denne vigtige titel til at igangsætte fortællingen om programmet ‘For New Bridges’ (”for nye broer”). Projektet ”Europæisk Kulturhovedstad” (ECoC) vil med sikkerhed skabe nye og vedvarende kulturarv, der vil højne byens image gennem nye programmer, nye processer, engagerede mennesker (borgere, kulturinstitutioner, netværk, organisationer, kunstnere) og ikke mindst nye frirum for kulturen.

Fire ud af otte planlagte søjler er indtil videre igangsat inden for rammerne af ECoC-projektet. De udgør grundlaget for programmet ‘Novi Sad 2021 – Europæisk Kulturhovedstad’. Indtil videre er over 500 arrangementer blevet realiseret. Platformen ‘Fortress of Peace’ (”fæstning for fred”) i juni bød på enestående kunstnerisk indhold: udstillinger af Andy Warhol, Henri de Toulouse-Lautrec og en ny turistattraktion – en skulptur, skabt af den berømte kunstner Yoko Ono. Ligesom juni, der var dedikeret til emnet fred, var maj måned med programsøjlen ‘Future of Europe’ (”Europas fremtid”) tilegnet de unge mennesker i hele Europa.

Hele året igennem vil Vojvodinas hovedstad med diverse projekter og programmer samle kunstnere fra hele regionen. Indenfor rammerne af Дoček 2019 og 7527 (to nytår, der fejres på forskellige tidspunkter i henhold til henholdsvis den julianske og gregorianske kalender), underbyggede det kommende  ECoC-projekt sin  autenticitet med mere end 50 arrangementer og optræden af over 300 artister fra Serbien, Kroatien, Ungarn, Montenegro, Polen, Tyskland, Rumænien, Italien, Rusland, USA, Kina og Frankrig; deriblandt violinisten Roman Simović fra London Philharmonic Orchestra, ensemblet Roby Lakatos fra Ungarn, den berømte DJ-duo Filatov & Karas fra Rusland, foruden mange kunstnere fra Balkan.

At Novi Sad er på vej til at blive en exceptionel kulturhovedstad bevidnes også af uafhængige europæiske eksperter fra Europaparlamentet, Europakommissionen, Europarådet  og Regionsudvalget. Efter den anden rapport, som den europæiske hovedstad fremlagde i maj dette år, er eksperternes bedømmelser overvældende og positive: ‘De fremskridt, der er gjort siden den første rapport og kontrolbesøget, er lovende’, hedder det i en af kommentarerne til projektet ‘Novi Sad 2021’ i ECoC fra den europæiske jury.

 

Nye steder i Novi Sad

Sidste år skabtes der  også nye kultursteder i Novi Sad. Den gamle silketryk-fabrik blev restaureret og omdøbt til ”Svilara Kulturstation”. Med sine kulturelle programmer skaber stedet fremdeles nye kulturelle arv.

Sidste september blev en tidligere skydebane omdøbt til ”Egység Kulturstation”. Yderligere tre såkaldte kulturstationer er planlagt længere væk fra bymidten, med det formål at decentralisere det kulturelle indhold.

En anden storslået destination er for tiden i arbejde – ”Creative Polis”, den kreative by, er ved at opstå i industriområdet ‘Petar Drapšin’, der ligger i det såkaldte Kineserkvarter. Stedet skal danne rammen om kulturelle og kreative erhverv.

Kulturen i hele projektet Europæisk Kulturhovedstad er også i stand til at bevæge sig omkring. Takket være den mobile kulturstation ‘Caravan’ kan arrangementerne transporteres ud til alle byens hjørner.

Kulturkalejdoskopet er en central del af arrangementerne i byen

Hele Novi Sad forvandles til én stor scene i månederne august og september, takket være Kulturkalejdoskopet. I trit med sidste års trend vil dette års udgave af kalejdoskopet samle over tusinde kunstnere, der udmønter fælleskulturen på en autentisk måde igennem 400 programmer, der med forskellige kunstneriske tiltag viser, at Novi Sad revitaliserer kulturen og gør den til en livsstil. Alt dette for at realisere visionen om ‘Novi Sad 2021 – Europæisk Kulturhovedstad’, som er: ‘Begyndelsen af det nye. Nu!’.

For more info visit www.novisad2021.rs

kommentar
deling del

Skriv et svar