Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

Anmeldelse: Norrøne noder

Eivør rammer en fantastisk nordisk tone og har et usædvanligt højt kunstnerisk niveau. Hendes register er stort, og hun kan piske sig op som en bølge, der knalder mod den lodrette fjeldvæg. Færingen gav fin koncert i Flensborg.

Der er meget, man ikke lærer at forstå.

For eksempel hvordan Tina Dickow kan fylde Deutsches Haus til bristepunktet, mens Eivør lige kan samle et par hundrede mennesker på den lille plads, der sædvanligvis er dansegulvet i diskoteket Max. Lørdag aften var Eivør tilbage i Flensborg, hvor hun senest gav koncert i 2015. Selv om det var ovenud behageligt, at der var plads at bevæge sig på i Max (som ellers kan være trangt nok, når der kommer store koncertnavne), var det underligt at konstatere, at Eivør trak så forholdsvis få. At der ikke var flere fra det danske mindretal – og fra den danske side af grænsen – går ud over min fatteevne. Ud fra erfaring kan det fastslås, at kvalitet ofte er for de få.

Et trofast tysk publikum mødte den gåsehudsfremkaldende færøske sangerinde, der serverede sange fra den live-cd, som hun udgav tidligere på året: »Live in Tórshavn« hedder den, og den indeholder både et udvalg af hendes engelsksprogede og færøske sange – spændende fra »Mjørkaflókar« og »Trøllabundin« til »Bridges« og »Boxes«.

Eivørs rødder ligger i de færøske kvad, men hun spiller et bredt spektrum fra jazz og folk over etnisk pop til klassisk og kristelig musik. Både musikalsk og følelsesmæssigt arbejder hun med emner som kærlighed, tab, erindring og natur. Koncerten i Max i Flensborg var den sidste som led i en længere turne. Foto: Hans Christian Davidsen

Hendes både kraftfulde og følsomme stemme er blandt de allerstørste i Norden, og når hun kombinerer den med en musikalsk, nogle gange middelalderlig musikalsk urkraft, kan hun slå alle andre af banen. Hun lagde ud med inderlig folkesang, som hun selv ledsagede skiftevis med guitar og skindtromme – badet i blå spots virkede det norrønt og trolddomsagtigt.

Med sig i Max havde Eivør to kompetente og utraditionelt tænkende musikere i trommeslageren Høgni Lisberg og Mikael Blak, der mestrede bas og keyboard på samme tid – blandt andet ved at lade programmerede akkorder og features gentage sig på keyboard, mens han fortsatte basrytmen. Høgni Lisberg kombinerede elektroniske trommer med gammeldags fysiske trommer, som han trakterede på skift med whiskers, køller og almindelige stik. Hans formidable trommespil vekslede mellem den markante sprøde klang og det afdæmpede og bløde

Stort teknisk overskud

Eivør rammer en fantastisk nordisk tone og har et usædvanligt højt kunstnerisk niveau. Hendes register er stort, og hun kan via falset-knæk piske sig op som en bølge, der knalder mod den lodrette fjeldvæg og sprøjter flere meter op i luften. At hun så tilmed kan akkompagnere sin egen sang med et stort teknisk overskud på ukulele, guitar eller skindtromme…. respekt!

En anke har jeg sammen med flere blandt publikum: Når koncerten er annonceret til et bestemt tidspunkt, er det dårlig stil at komme dumpende over en halv time for sent. Der var flere, der til sidst var lidt trætte af at stå og vente. Shit happens – men en lille forklaring på hvorfor havde været på sin plads.

Koncert med Eivør i Max i Flensborg den 27. oktober. Arrangører: Mittendrin og Sydslesvigsk Forening.

Eivørs rødder ligger i de færøske kvad, men hun spiller et bredt spektrum fra jazz og folk over etnisk pop til klassisk og kristelig musik. Både musikalsk og følelsesmæssigt arbejder hun med emner som kærlighed, tab, erindring og natur. Koncerten i Max i Flensborg var den sidste som led i en længere turne. Foto: Hans Christian Davidsen

Eivørs rødder ligger i de færøske kvad, men hun spiller et bredt spektrum fra jazz og folk over etnisk pop til klassisk og kristelig musik. Både musikalsk og følelsesmæssigt arbejder hun med emner som kærlighed, tab, erindring og natur. Koncerten i Max i Flensborg var den sidste som led i en længere turne. Foto: Hans Christian Davidsen

kommentar
deling del

Skriv et svar