Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

Nordmand besøger litteraturfest

Ord fra Nord har den sidste forfatter klar til litteraturfestivalen i Flensborg og Sønderjylland. Erik Fosnes Hansen kommer til festivalen, der finder sted fra den 3. til den 6. oktober.
Ord fra Nord har den sidste forfatter klar til litteraturfestivalen i Flensborg og Sønderjylland. Erik Fosnes Hansen kommer til festivalen, der finder sted fra den 3. til den 6. oktober.

Så er den sidste af fem forfattere, som besøger årets litteraturfest på plads.

Erik Fosnes Hansen bliver betragtet som en af Norges bedste forfattere. Han debuterede allerede som 20-årig med den anmelderroste roman Falketårnet, som foregår på korstogenes tid i Sydtyskland. Debuten blev betegnet som en litterær sensation, ikke alene på grund af hans unge alder og hans litterære håndværk, men også for det totale brud med den socialrealistiske og politiserende tendens, som havde præget norsk litteratur siden 60’erne.

I 1990 udkom Salme ved rejsens afslutning som fortæller fem musikeres livshistorie med Titanics forlis som ydre ramme. Den blev hans store internationale gennembrud.Siden udkom Løvekvinden (2006) om et barn, som bliver født med en genfejl og har fint hår over hele kroppen. En meget fin og tankevækkende fortælling om et barn, der afviger og har svært ved at finde sin plads i samfundet i begyndelsen af 1900-tallet. Fosnes Hansen har en god psykologisk indsigt og skriver ofte om afvigeren eller outsideren.

Den seneste udgivelse er Et hummerliv, hvor teenageren Sedd må se familiens højfjeldshotel have kurs mod afgrunden, da charterturismen lokker de rejsende mod sydens sol. På trods af det triste tema er det et rørende og sjovt portræt af en familie, som mister fodfæstet, da der kommer nye tider.

Erik Fosnes Hansens forfatterskab er ikke omfangsrigt i titler, men alle skønlitterære udgivelser har vakt stor opmærksomhed og høstet anderkendelse verden over. Hans bøger er oversat til 36 sprog.

Erik Fosnes Hansen besøger »Ord fra Nord. Litteraturfest i grænselandet«, som finder sted i Flensborg og Sønderjylland fra den 3. til den 6. oktober 2018. Programmer udkommer i august.

Erik Fosnes Hansen fik sit gennembrud hos det store publikum, og er måske mest kendt for, sin anden roman, Salme ved reisens slutt (1990), som handler om de (fiktive) livsforløb for de musikere, som sejlede med Titanic, og som skal have spillet underholdningsmusik og salmer mens skibet sank. Foto: Marcel Leliënhof

kommentar
deling del

Skriv et svar