Single Daily
af

Kasper Skovse

Nordfrislands natur er det perfekte CO2-lager

Det geologisk perfekte sted til et CO2-gaslager er et fladt, vindomblæst sted med dybe grundvandsmagasiner med saltmættede klippelag. Et sted som Nordfrisland.
Det geologisk perfekte sted til et CO2-gaslager er et fladt, vindomblæst sted med dybe grundvandsmagasiner med saltmættede klippelag. Et sted som Nordfrisland.

Delstaterne Slesvig-Holsten, Mecklenburg-Vorpommern og Brandenburg er alle del af den geologiske struktur kaldet det Nordøstlige Tyske Bassin, som rummer velegnede geologiske strukturer med tilstrækkelig kapacitet til lagring af CO2. Det fortæller Cornelia Schmidt-Hattenberger, fungerende sektionsleder for sektion for Geologisk opbevaring ved Helmholtz Center Potsdam (GFZ), det tyske forskningscenter for geovidenskab.

Nordfrisland er perfekt

En geologisk egnet struktur til et CO2-lager kan populært beskrives som en omvendt dyb tallerken, hvor CO2en lagres under ‘kuplen’. Videnskabelige undersøgelser viser, og FNs klimapanel IPCC er enig i, at især fire typer geologiske strukturer er velegnede.

– Det er udtømte olie- og gasreservoirer; kulårer i jorden, der indfanger CO2 via adsorption; basaltstrukturer, som findes i Island; og dybe grundvandsmagasiner med saltvandsmættede stenlag af sand, grus eller kalk, der ikke kan bruges til drikkevand, fortæller Cornelia Schmidt-Hattenberger.

– Slesvig-Holstens undergrund har en rig forekomst af de sidstnævnte dybe grundvandsmagasiner med saltmættede klippelag, der giver en meget god geologisk fælde for CO2.

Ifølge lektor Philip Fosbøl fra DTU Kemiteknik ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har Slesvig-Holsten og især Nordfrisland et andet geologisk kendetegn, der gør området velegnet som CO2-lager. CO2 og metangas er tungere end ilt, så CO2-lagre i bjergrige, bakkede områder udgør en lidt større sikkerhedsrisiko, idet bakke- og bjergsiderne risikerer at danne en skål, hvor CO2 fra et potentielt udslip opsamles i bunden.

Det videnskabeligt perfekte sted til et CO2-gaslager er ifølge de danske forskere et fladt, vindomblæst sted, hvor risikoen for jordskælv er meget lille.

Et sted som Nordfrisland.

Vind er godt

– Når CO2 skal lagres under jorden, dukker spørgsmålet altid op: Kommer det op igen? Svaret er, at olie- og gasforekomster i eksempelvis Nord

søen har været der i millioner af år uden at forsvinde, men at der altid sker et meget lille udslip til naturen, siger Philip Fosbøl.

Han beskriver, hvordan CO2 fortættes og synker nedad, hvis det pumpes ned i tilstrækkelig dybde. Hvilket afhængig af forholdene er 800-1500 meters dybde. Problemet opstår, når CO2 møder vand i dybden. Så udvikles der populært sagt danskvand, og som alle mange kan bevidne, så bobler CO2en i danskvand mod overfladen.

– Langt de fleste vandlag på landjorden ligger i de øverste 30 meter, og man kan godt sikre, at rørene ned ikke interagerer med vandet i de øverste lag, altså grundvandet, men det interagerer også, hvis det møder vand i dybden. Uanset om det er to eller fire kilometer nede. I de værste hvad-nu-hvis-scenarier regner vi med, at en procent af gassen kommer op igen, siger Philip Fosbøl.

– Det sker der slet ingenting ved, hvis omgivelserne er flade, og der er meget vind. Så svarer CO2-udsivningen fra et CO2-lager til den helt almindelige baggrundsudsivning, der finder sted overalt. Det vil heller ikke påvirke grundvandet. Så hvis man ser bort fra følelser og politik og kun ser på geologi, så er Nordfrisland helt objektivt et perfekt sted til et CO2-lager, hvis man vil lagre CO2 på land.

Sikkerhed er bedre

Cornelia Schmidt-Hattenberger fra GFZ er delvist enig.

– Et fladt og blæsende landskab er en god konstellation i tilfælde af et usandsynligt teknisk problem med en CO2-lækage, men CO2-lagre skal altid bygges og betjenes sikkert og pålideligt i henhold til strenge tekniske standarder, siger Cornelia Schmidt-Hattenberger.

– Derfor indarbejdes alle potentielle tekniske risici i en risikovurdering, der rummer afbødende og beskyttelsesforanstaltninger for alle tænkelige operationelle situationer og scenarier. Derfor kan CO2-opbevaring også udføres, hvis overfladen er mindre flad, så længe den indeholder en specifik topografi. At have en flad og blæsende region er en bonus, men den primære årsag til, at lagring af CO2 i Slesvig-Holsten har stort potentiale, er at området har en rig forekomst af dybe grundvandsmagasiner med saltmættede klippelag.

kommentar
deling del

Skriv et svar