Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

Norden Festival er kommet for at blive

Arrangørerne fra Hamborg mener, de har fundet det helt rigtige sted i Slesvig. Manfred Pakusius og Marno Happ er yderst tilfredse efter, at den knap tre uger lange festival sluttede i weekenden.
Arrangørerne fra Hamborg mener, de har fundet det helt rigtige sted i Slesvig. Manfred Pakusius og Marno Happ er yderst tilfredse efter, at den knap tre uger lange festival sluttede i weekenden.

Lidt over 25.000 mennesker gæstede den anden udgave af Norden Festival, der på Königswiesen i Slesvig fandt sted over tre forlængede weekender.

Festivalen, der har fokus på nordiske bands og kunstnere, sluttede i weekenden med blandt andre den islandske singer-songwriter Svavar Knútur. Islændingen gav dermed atter en koncert på sydslesvigsk grund inden for kort tid. I juli optrådte han også på sommerkulturfestivalen Hofkultur i Flensborg.

Arrangørerne er ovenud tilfredse med forløbet. 25.000 gæster er et særdeles tilfredsstillende resultat, siger Manfred Pakusius og Marno Happ fra Pakusius Events i Hamborg. De to arrangører giver festivalen en chance, hvis den har etableret sig inden for tre år. Men det ser ud til at være tilfældet allerede efter den anden udgave af Norden festival.

– Vi føler, at gæsterne har omfavnet os og, at hele Slesvig står bag Norden Festival. Med godt 25.000 solgte billetter er vi blevet er vi levet en fast bestanddel i området, siger Manfred Pakusius og Marno Happ.

300 kunstnere

300 kunstnere optrådte i år på de intime scener i parkanlægget Königswiesen ved Slien. Ud over koncerter, poetry slam, film og litteratur på scenerne var der også en lang række fysiske aktiviteter, som man kunne give sig i kast med – blandt andet stand up paddling, yoga, bueskydning og kreative workshops. Den danske popduo Laid Back fejrede i den første weekend 40 års-jubilæum med en koncert, og blandt de øvrige navne i de to uger var det svenske swingband Cats & Dinosaurs og Bad Tones fra Letland.

Filmfestival Schleswig-Holstein præsenterede et »Best of«-program på festivalens hvide lærred, og den norske musiker Pål Moddi Knudsen trak det stort publikum til sin udprægede nordiske form for indiepop med håndspillede instrumenter.

Under dette års festival blev der sat 2000 »Early birds-tickets« til salg til Norden Festival 2020, der finder sted fra den 27. august til den 13. september. Disse billetter blev udsolgt inden for få timer. Der er også sat 2000 billetter til salg med rabat til dem, der køber dem allerede her i efteråret 2019. Disse billetter er der kun få tilbage af, og de kan købes for 39 euro i boghandlen Liesegang i Slesvig. Når de er udsolgt, er billetprisen 49 euro.

Foto: Christian Charisius/Hamburg mail: christian.charisius@gmail.com mobil: +491624471211
Der blev spillet musik i små hyggelige telte rundt omkring på pladsen.
(Foto: Christian Charisius)
Aftenhygge ved scenen ud til Slien.
(Foto: Christian Charisius)
Fysisk aktivitet i solnedgang.
(Foto: Christian Charisius)
Sangerinde Agata Karczewska.
(Foto: Christian Charisius)
Bandet Det Martens fotograferet umiddelbart efter koncerten.
(Foto: Christian Charisius)
En bar, der var til at få øje på.
(Foto: Christian Charisius)
kommentar
deling del

Skriv et svar