Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

Nolde-myten i kritisk lys

På den ene side er Emil Nolde blevet fremstillet som forfulgt af nazisterne. På den anden side sympatiserede han med nazisterne helt til det sidste. Hvordan hænger det sammen? I april fremlægges flere års forskning i malerens forhold til Det Tredje Rige.
På den ene side er Emil Nolde blevet fremstillet som forfulgt af nazisterne. På den anden side sympatiserede han med nazisterne helt til det sidste. Hvordan hænger det sammen? I april fremlægges flere års forskning i malerens forhold til Det Tredje Rige.

De to kunsthistorikere Aya Soyka fra Bard College i Berlin og Bernhard Fulda fra University of Cambridge er i april klar med deres årelange forskning i Emil Nolde og hans forhold til nazismen. Resultaterne afsløres i et digert dobbeltbindsværk, der om lidt over en måned udkommer på det renommerede kunstforlag Prestel i München.

Forskningsresultaterne lægges også frem på en stor særudstilling på Hamburger Bahnhof i Berlin. »Emil Nolde – En tysk legende. Kunstneren under nationalsocialismen« bliver titlen på udstillingen, der vises fra den 12. april til den 15. september.

Det oplyser ledelsen af Nolde Stiftung, før den årlige udstilling på Nolde Museum i Seebüll åbnes fredag. Emil Nolde blev på den ene side blev fordømt af nazisterne og fik maleforbud af regimet i Berlin. På den anden side var han medlem af nazistpartiet i Nordslesvig, og for et par år siden kom det frem, at han helt indtil det sidste – det vil sige til 1944-1945 – støttede nationalsocialismen.

Pressen var mødt talstærkt frem, da den kommende sæsons Nolde-udstilling blev præsenteret i Seebüll i Nordfrisland. Ledelsen offentliggjorde en endelig dato for fremlæggelsen af den forskning i Emil Noldes forhold til nazismen, som to kunsthistorikere i flere år har arbejdet med. Foto: Carsten Rehder/dpa

Pressen var mødt talstærkt frem, da den kommende sæsons Nolde-udstilling blev præsenteret i Seebüll i Nordfrisland. Ledelsen offentliggjorde en endelig dato for fremlæggelsen af den forskning i Emil Noldes forhold til nazismen, som to kunsthistorikere i flere år har arbejdet med. Foto: Carsten Rehder/dpa

Første gang

Men hvordan passer disse to ting sammen? Det bliver noget af det, Aya Soykas og Bernhard Fuldas videnskabelige undersøgelser blotlægger. Det er første gang, at kunsthistorikere med fuld opbakning fra Nolde-stiftelsens hovedsæde i Nordfrisland har haft mulighed for at belyse emnet ud fra Noldes omfattende dødsbo og hidtil ukendte kilder.

På hvilken måde har Det Tredje Rige påvirket Emil Noldes kunstneriske arbejde? Ændrer kendskabet til Emil Noldes politiske indstilling synet på hans værk? Og hvordan kom Nolde-myten til at opstå i efterkrigstiden? Det er de helt centrale spørgsmål, der bliver besvaret i kunsthistorikernes undersøgelse. Med »Nolde-myten« menes blandt andet det faktum, at det i mange år efter Nazi-Tysklands sammenbrud blev fremstillet, at Nolde var en forfulgt kunstner, der kom til at stå i opposition til nazisternes kunstopfattelse. I 1937 stemplede nazisterne Emil Nolde som »en degenereret kunstner« på linje med en lang række andre moderne kunstnere i Tyskland, overvejende ekspressionistiske kunstnere.

Akvareller i nyt lys

En af de første, der gik kritisk til værks over for Emil Nolde, var kunstkritikeren Adolf Behne, der på Noldes 80-års fødselsdag i 1947 karakteriserede maleren som »degenereret, degenereret«. I mange årtier gik Nolde-stiftelsens ledelsen dog forsigtig med dørene, når det gjaldt den fuldstændige afdækning af Noldes sympatier for nazismen.

– Vi er fra Nolde-stiftelsens side blot med til at lægge forskningen frem. Så må hver især drage sine egne konklusioner, siger direktøren for Nolde-museet, dr. Christian Ring.

Udstillingen i Berlin vil blandt andet præsentere Noldes kendte akvarelserie »de umalede billeder« i et helt nyt lys. Det viser sig, at flere billeders reelle datering er en helt anden end den, som kunsthistorikerne indtil nu har opereret med.

kommentar
deling del

Skriv et svar