Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

Navnet Mærsk kommer af marsk

Mærsk Mc-Kinney Møller-slægtens rødder bliver belyst i det nye nummer af Sønderjysk Månedsskrift.
Mærsk Mc-Kinney Møller-slægtens rødder bliver belyst i det nye nummer af Sønderjysk Månedsskrift.

Det nye nummer af Sønderjysk Månedsskrift fra Historisk Samfund for Sønderjylland bringer læserne med til et søslag ved Falkland i Første Verdenskrig og til et skæbnefællesskab med amerikanere den 18. april 1864 og dykker ned i skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller-slægtens rødder. Tillige giver redaktør Poul-Erik Thomsen sit syn på manglende tysk-kundskaber, også i Sønderjylland.

Knud Madsen, Tønder, skriver om Christian Stöckler fra Rørkær ved Tønder, der var den ene af to danskere, der var med i slaget ved Falklandsøerne den 8. december 1914, da tyske og britiske flådestyrker mødtes i det sydlige Atlanterhav, hvor de udkæmpede drabelige slag, som briterne vandt. Kampen mod de britiske styrker kostede 1850 tyske sømænd livet. Blandt de omkring 300 overlevende var Christian Stöckler. Besætningen blev interneret på øen Quiriquina. Først den 19. oktober 1919 kunne de rejse hjem. Og dekoreret med det tyske jernkors ankom Christian Stöckler til sit barndomshjem i Rørkær den 10. januar 1920.

Frank Petersen, Løjt Kirkeby, beskriver et skæbnefællesskab der udspillede sig den 18. april 1864. For samtidig med, at vi i 2014 mindedes 150-året for slaget ved Dybbøl, blev der lavet en mindehøjtidelighed i byen Camden i Arkansas. Det drejede sig om slaget ved Poison Spring. Byen genkalder hændelsen hvert år, akkurat som det sker i Dybbøl. Et tidsormehul forbandt den 18. april 1864 slaget ved Dybbøl med det for os mindre kendte slag ved Poison Spring. Der blev kæmpet på samme tidspunkt i to adskilte krige om to forskellige sager. I USA sloges de for at undgå den amerikanske unions opsplitning og for opløsningen af slavesystemet, der havde martret USA siden den endelige adskillelse fra England i 1783. Flere end 1000 danskere deltog i den amerikanske borgerkrig, men intet tyder på, at der var danskere med i Camden.

Der er sagt og skrevet meget om skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller (1913-2012). At hans slægt har rødder tilbage til bosteder på Rømø og i Ballum i 1700-tallet, er almindeligt kendt. Andreas Jacobsen, Hellerup, påviserat Mærsk-slægten med stor sandsynlighed kan føres tilbage til de såkaldte fire Mærsk-gårde, der blev opført på værfter i Ballum-marsken, formentlig i 1200-tallet. Slægtsnavnet og det sønderjyske ord Mærsk betyder marsk. Nøglen til at lokalisere de fire Mærsk-gårde blev fundet i en afhandling af præsten M.H. Nielsen om Stormfloden i 1634 i Sønderjyske Årbøger fra 1901.

 

Tysk før kinesisk

I Grænselandskronikken skriver redaktør Poul-Erik Thomsen om, hvad medierne har skrevet om på det seneste fra grænselandet, og et af emnerne handler denne gang om, at de unge ikke lærer det tyske sprog. Selvfølgelig er det et problem, skriver grænselandskronikøren og peger på, at løsningen ikke er at true med de negative konsekvenser af ikke at lære tysk. I stedet skal de unge lokkes til at vælge tysk, før de forsøger sig på spansk eller kinesisk. Der er flere generationer, der slæber rundt på dårlige erindringer om tysktimer med grammatisk mareridt. Tysk­undervisningen skal altså tænkes ind i en ny fortælling, hvor det – som vel også i engelsk – bliver mere vigtigt, at man kan gøre sig forståelig, end at man kan verberne forfra og bagfra, mener Poul-Erik Thomsen.

Månedsskriftet udgives af Historisk Samfund for Sønderjylland i et samarbejde med Museum Sønderjylland og Sønderjysk Kulturfællesskab og udkommer otte gange om året.

kommentar
deling del

Skriv et svar