Single Daily
af

redaktionen

Narkopåvirket 23-årig truede andre passagerer i tog

Husum. En formentlig narkopåvirket mand blev onsdag aften anholdt på banegården i Husum. Manden var steget ombord på et tog i Altona og kom undervejs mod Husum i skænderi med en anden passager. Desuden røg manden i toget, ligesom han inhalerede indholdet af en deodorantspray.
Efterfølgende havde den 23-årige truet flere andre passagerer med to af togets nødhamre, som han havde vristet fri.
Togpersonalet tilkaldte politiet. Den unge mand erkendte over for betjentene, at han var narkopåvirket.
Han bliver nu sigtet for misbrug af togets sikkerhedsudstyr.

pg

Modelfoto: Pixabay.

kommentar
deling del

Skriv et svar