Single Daily
af

Rasmus Meyer

Næste runde i overenskomstforhandlinger

Onsdag mødtes ­direktionen for Dansk Skoleforening for ­Sydslesvig med Dansk Lærerforening i Sydslesvig og BUPL. Parterne er i fuld gang med at forhandle en ny overenskomst, men nu skal begge sider først se på det regnestykke, der skal danne grundlag for den nye overenskomst.
Onsdag mødtes ­direktionen for Dansk Skoleforening for ­Sydslesvig med Dansk Lærerforening i Sydslesvig og BUPL. Parterne er i fuld gang med at forhandle en ny overenskomst, men nu skal begge sider først se på det regnestykke, der skal danne grundlag for den nye overenskomst.

– Vi er kommet hinanden nærmere, men der er ikke enighed endnu.

Sådan lyder det fra Niels A. Nielsen, formand for Dansk Lærerforening i Sydslesvig, efter at fagforeningen for lærerne på de danske skoler i Sydslesvig onsdag holdt møde med Dansk Skoleforening for Sydslesvig, arbejdsgiveren for lærerne.

Niels A. Nielsen siger, at forhandlingsmødet gik rimeligt nok. Et af de store problemer er dog, at arbejdsgiveren og fagforeningen har fremlagt forskellige tal om de lektioner, som lærerne underviser pr. uge.

Skoleforeningen er kommet frem til, at hver lærer i de danske skoler syd for grænsen underviser 4-5 lektioner mindre om ugen, sammenlignet med folkeskolelærere i Danmark.

– Det tal, som vi har regnet os frem til er noget lavere, forklarer Niels A. Nielsen.

Forskellen mellem de to udregninger er problematisk, fordi antallet af lektioner er forhandlingernes kerne.

Skoleforeningen har nemlig lagt op til, at overenskomsten for lærerne i Sydslesvig skal tilnærme sig den gældende overenskomst i Danmark. Det vil især betyde, at der skal undervises flere lektioner pr. lærer.

Formanden for Dansk Lærerforening i Sydslesvig, Niels A. Nielsen, forventer flere forhandlingsrunder med Skoleforeningen. (Arkivfoto: Lars Salomonsen)

Formanden for Dansk Lærerforening i Sydslesvig, Niels A. Nielsen, forventer flere forhandlingsrunder med Skoleforeningen. (Arkivfoto: Lars Salomonsen)

Dermed vil Skoleforeningen spare på personaleomkostningerne. For lærernes vedkommende betyder det, at 45 lærerstillinger skal skæres ned over de kommende fire år. Dertil kommer 15 stillinger på gymnasierne, men fagforeningen for gymnasielærerne var ikke med til forhandlingsmødet onsdag. De forhandler separat med Skoleforeningen.

Stillingerne vil ifølge Skoleforeningen nedlægges i forbindelse med naturlig afgang. Det vil sige, at der ikke bliver ansat nye for dem, der går på pension.

Nedskæringen af lærerstillinger er ifølge Skoleforeningen nødvendig, fordi der i de kommende år forventes et stort underskud, og personaleomkostningerne udgør den største udgift i Skoleforeningens budget.

Talmaterialet, der danner grundlag for nedskæringsplanen, er af den grund afgørende for overenskomstforhandlingerne, og derfor gik parterne onsdag hjem med hver deres lektier at læse på.

– I første omgang handler det om at finde frem til sammenlignelige tal. Men derefter kommer en del andre spørgsmål, som vi skal have afklaret, forklarer Niels A. Nielsen og understreger, at det er svært at spå om, hvornår overenskomsten er på plads.

Han forventer, at forhandlingsparterne finder sammen igen inden jul. Det bliver muligvis allerede om to uger, den 20. december.

– Men jeg regner ikke med enighed før et par måneder efter jul, tilføjer Niels A. Nielsen.

Arbejdstiden for lærere

Skoleforeningens direktør, Lars Kofoed-Jensen, har blandt andet udtalt, at Skoleforeningen vil have mere kontrol over arbejdstiden. Det er i overensstemmelse med arbejdsvilkårene for lærerne i Danmark, men netop den del ser lærerforeningen skeptisk på.

– Der er enighed om, at vi på mange områder følger den i Danmark gældende overenskomst. Men netop i spørgsmålet om arbejdstiden er vi tilbageholdene. Der er nemlig ikke tale om noget, der fundet frem til ved frie forhandlinger. Der er tale om en lov, forklarer Niels A. Nielsen.

kommentar
deling del

Skriv et svar