Single Daily
af

Lennart Adam

Når tanker gør en syg

Mange traumer hos flygtninge viser sig først, når de er kommet til Tyskland. Flugt og adskillelse fra familien vejer især tungt hos børn og unge.
Mange traumer hos flygtninge viser sig først, når de er kommet til Tyskland. Flugt og adskillelse fra familien vejer især tungt hos børn og unge.

I næsten ti år har ambulatoriet på Flensborgs Diako-sygehus tilbudt en særlig konsultation for unge flygtninge og flygtningebørn. Også før antallet af flygtninge steg i Tyskland og Europa i 2015.

Tilbuddet bliver taget godt imod.

– Sidste år havde vi omkring 200 kontakter med 70 til 80 patienter, stort set alle uledsagede mindreårige flygtningebørn, fortæller Heinz-Georg Löffler, overlæge i Villa Paletti, dagcenter og ambulatorium for børne- og ungdomspsykiatrien og psykoterapien ved Diakonissenanstalt Flensburg. Villa Palettis støtteforening giver tilskud til dagklinikken og betaler jævnligt for behandlingsomkostninger, som ellers ikke ville blive dækket.

I modsætning til psykiatrien lider de unge flygtninge i stigende grad af såkaldt posttraumatisk stress.

– Børn og unge er belastede af oplevelser under deres flugt, hvor de ofte er meget udsatte og samtidig har færre mekanismer til at kompensere for dem. Derfor forsøger vi at være meget lydhøre, så visse situationer ikke gentages, forklarer lægen.

Heinz-Georg Löffler (tv.) er overlæge i Villa Paletti, dagcenter og ambulatorium for børne- og ungdomspsykiatrien og psykoterapien ved Diakonissenanstalt Flensburg. Dr. med. Frank Helmig er cheflæge ved psykiatrisk afdeling og arbejder hver dag med psykisk syge flygtninge. (Foto: Sebastian Iwersen)

Heinz-Georg Löffler (tv.) er overlæge i Villa Paletti, dagcenter og ambulatorium for børne- og ungdomspsykiatrien og psykoterapien ved Diakonissenanstalt Flensburg. Dr. med. Frank Helmig er cheflæge ved psykiatrisk afdeling og arbejder hver dag med psykisk syge flygtninge. (Foto: Sebastian Iwersen)

De personlige oplevelser af krig og vold udtrykker sig ved ængstelse, afsondrethed og isolation.

– For de fleste børn var turen hertil lige så traumatisk som situationen i deres hjemland. Vi oplever igen og igen, at mange børn i krigszoner blev låst inde for at beskytte dem og ikke fik lov til at forlade huset, ofte i flere år. Allerede den oplevelse har været forfærdelig for dem, men oplevelserne under flugten har ofte været endnu mere forfærdelig, siger Heinz-Georg Löffler.

Men det vil forbedre behandlingen af de unge patienter, hvis transportmulighederne bliver bedre, siger lægen.

– Rammebetingelserne er vanskelige. Mange bor i flygtningelejre. Ofte bliver vore møder aflyst, fordi børn ikke er i stand til at komme herhen alene, kritiserer Heinz-Georg Löffler.

Hans kollega Dr. med. Frank Helmig, cheflæge ved psykiatrisk afdeling, arbejder også hver dag med psykisk syge flygtninge. Han ved, at der er mange flere mennesker, der har brug for hans hjælp.

– Der er en tendens til, at flygtninge og indvandrere får for lidt psykiatrisk hjælp. Det problem havde vi allerede med første-, anden- og tredjegenerations-gæstearbejderne i Tyskland. Her skal vi sætte ind med mere oplysning, så vi kan undgå disse fejl, som er fortsat uafbrudt siden 50’erne og 60’erne, siger Frank Helmig.

Tusinder af flygtninge ankom i efteråret 2015 til banegården i Flensborg. Foto: Christian Charisius/dpa.

Tusinder af flygtninge ankom i efteråret 2015 til banegården i Flensborg. Foto: Christian Charisius/dpa.

Psykiske lidelser kan ikke udelukkende forklares med traumatiske oplevelser som krig og forfølgelse.

Skizofreni er for eksempel en biologisk sygdom, der rammer omkring en procent af befolkningen.

– Sygdomsudbruddene er normalt forårsaget af ukendte stresssituationer, både i Tyskland og for eksempel i Syrien, forklarer Frank Helmig.

Behandlingen af sygdommen er imidlertid meget sværere for flygtninge, da der i mange lande ikke findes kendskab til psykiatriske lidelser. Desuden skal behandlerne kæmpe med sproglige og kulturelle barrierer. Skizofrene patienter lider normalt af paranoia og tror, at man vil dem noget ondt, siger lægen, derfor er de tilbageholdende med at gå i behandling eller tage medicin.

Heller ikke de traumatiske sygdomme er kendte i hjemlandet. De kan skyldes ekstra belastninger, som for eksempel risikoen for udvisning eller adskillelse fra familiemedlemmer.

– Det sidstnævnte oplever mange af vores patienter i stigende grad ved den danske grænse. Da der her gennemføres regelmæssige kontroller, opstår der altid separationssituationer, hvor børnene er kommet over grænsen, mens moderen i den næste bil ikke kommer med, fortæller Frank Helmig. Mange af disse mennesker dukker senere op i Diakos ambulatorium.

I næsten ti år har ambulatoriet på Flensborgs Diako-sygehus tilbudt en særlig konsultation for unge flygtninge og flygtningebørn. Også før antallet af flygtninge steg i Tyskland og Europa i 2015.Fachhochschule. (Foto: Martina Metzger)

I næsten ti år har ambulatoriet på Flensborgs Diako-sygehus tilbudt en særlig konsultation for unge flygtninge og flygtningebørn. Også før antallet af flygtninge steg i Tyskland og Europa i 2015.Fachhochschule. (Foto: Martina Metzger)

For lægerne er behandlingen af patienterne heller ikke lige let.

– Som hos vores andre patienter er der blandt flygtningene både ofre og gerningsmænd i behandling hos os. Lige som vi kan komme ud for at behandle en tysker, der har mishandlet familiemedlemmer, er der også blandt flygtningene personer, der har udøvet tortur. Det gør en terapi meget kompleks. For at kunne forstå patienternes kulturelle baggrund i disse tilfælde kan det næsten være nødvendigt med en grad i historie og geografi. Problemet komplicerer ofte behandlingen, siger Frank Helmig.

kommentar
deling del

Skriv et svar