Single Daily
af

Nanna Sarauw

Når store drenge leger krig

Kanoner, geværer og det gode humør er kørt i stilling, når Historiecenter Dybbøl genskaber kampen om Als. De fleste medvirkende, som har slået deres mandskabstelt op på marken, har været med siden første gang i 2010. For de mener, at det er vigtigt at formidle historien autentisk – og så levende som muligt. De mødes ved Kær, et stenkast fra Sønderborg, og genskaber det afgørende og endelige slag i krigen mellem Preussen og Danmark i 1864.
Kanoner, geværer og det gode humør er kørt i stilling, når Historiecenter Dybbøl genskaber kampen om Als. De fleste medvirkende, som har slået deres mandskabstelt op på marken, har været med siden første gang i 2010. For de mener, at det er vigtigt at formidle historien autentisk – og så levende som muligt. De mødes ved Kær, et stenkast fra Sønderborg, og genskaber det afgørende og endelige slag i krigen mellem Preussen og Danmark i 1864.

Den 26. juni 1864 udløber våbenhvilen mellem de stridende parter, og fredskonferencen i London er gået i hårdknude. Den 29. juni kl. 2 om morgenen indleder preusserne det afgørende slag og angriber Als, hvor danskere har forskanset sig siden stormen på Dybbøl.

Allerede nogle dage før det endelige slag, er lejren ved at tage form. Der går et par mænd rundt og banker pløkker i, og de små hvide telte vokser langsomt frem. En er i fuld uniform, en anden en smule mere skizofren – og har blandet det hele lidt. En hue og jakke fra en fjern fortid med moderne bukser og sko.

Bjørn Østergård, centerleder og museumsinspektør på historiecenter Dybbøl Banke, har en plastiklamineret tegning i hånden over, hvor teltene skal stå og styrer slagets gang.

Og langsomt forvandler græsmarken sig til et sirligt system af lige stier og telte. Ud over militærlejeren vokser der også en lille markedsplads frem, hvor deltagerne viser frem fra hjemmefronten. Det er nemlig også en vigtig del at vise publikum, hvordan man levede i 1864.

Historiecenter Dybbøl Banke, som er arrangør og primusmotor af slaget på Als, arbejder på at gøre eventet til et af Nordeuropas største 1800-tals-arrangementer.

Museumsinspektør Bjørn Østergård fortæller med lysende øjne:

– Det er en hel unik måde for både publikum og deltagerne at opleve historien. Meget kan man læse i en historiebog – men noget skal man opleve for at finde ud af, hvordan det virkelig var.

Og dette event er helt specielt – også hvis man sammenligner med andre europæiske arrangementer af samme slags, fordi man genskaber slaget på det historiske korrekte tidspunkt.

Det er ikke kun anderledes for publikum at gnide søvnen ud af øjnene, trække gummistøvlerne på og kigge på et kampshow efter midnat. Det er heller ikke normalt for deltagerne at skulle marchere gennem nattens mulm og mørke. Også det er noget helt unikt for Danmark. De tyske deltagere fortæller, at det ville man ikke på nogen måde kunne animere det tyske publikum til – og tilføjer at man nok heller ikke ville få tilladelse til at skyde med sortkrudt og kanoner midt om natten.

Christoph Otten, er advokat i det virkelige liv, men en gang om året trækker han i den preussiske officersuniform og knapper den ene række knapper, som kendetegner den tyske uniform. Danskerne har to rækker blanke knapper foran. Der er en af de måder, som publikum kan se forskel på de to hære på, når soldaterne formidler den historiske overgang til Als. Christop Otten mener, at man kan lære meget om historien, hvis man beskæftiger sig med militærhistorie.

Katastrofen på Als

Da fredsforhandlingerne bryder sammen den 25 juni 1864, er krigen atter en realitet. Umiddelbart efter, den 29 juni klokken 2 (kl. 3 sommertid), da natten er mørkest, iværksætter preusserne angrebet på Als. I den første angrebsbølge sætter preusserne 2500 mand fra Sottrupskov over Alssund til Arnkil på Als.

Det foregår i 163 små både, som de har rekvireret fra hele egnen. Heldigt for preusserne, stod der, ved et tilfælde, kun få hundrede mand, hvor de gik i land. Det regiment var på orlov i Sønderborg, så bemandingen var tynd, og hver anden af de danske strandvagter manglede.

Major Christoph Otten har samlet sine mænd og er taget over på Jyllands-siden. I fuld kamp uniform med geværet klemt godt fast mellem lårene, sidder de fem og fem i bådene og venter på signal til angreb. Han og de andre hvisker, mens de taler om, hvordan preusserne må have været skræmt fra vid og sans, da de skulle krydse de 400 meter sund, hvor panserskibet »Rolf Krake« lå og lurede. Det vigtigste var ikke at blive opdaget, og man kan høre selv den mindste hosten hen over vandet. Hvis danskeren dengang havde opdaget de preussiske styrker noget før, kunne de måske have stoppet angrebet.

Med lav stemme fortæller, Christoph Otten, mens de venter, og vandet klukker fredeligt omkring båden, at nogen af preusserne blev opdaget, mens de lå halvvejs over sundet. De blev beskudt både fra »Rolf Krake« og fra Als-siden. De preussiske soldater var så panikslagne, at de padlede med geværkolberne for at komme hurtigere over.

Selv om man ved, at det ikke er ægte kugler, der kan ramme en, kan man alligevel mærke panikken snige sig langsomt ind, når man selv sidder der i en lille båd midt på Alssund, mens kanonslagene brager rundt om ørerne på en. Som Christoph Otten siger: »Det er bare en helt anden måde at opleve historien på«, og første gang man sætter over sundet, er det svært at holde panikken i ave, og man tænker på, hvordan det må have været for de preussiske soldater«

Kl. 2.45, 1864, har de preussiske tropper været i gang i 45 minutter, da det danske panserskib »Rolf Krake« dukker op. Det stopper overgangen. På det tidspunkt er der allerede nået 5000 preussiske soldater over til Als. Inde på land er der allerede hårde kampe, men preusserne er de danske styrker overlegne. De danske forsvar på 12.000 mand er spredt alt for tyndt ud og er hårdt trængt. Men til preusserne store overraskelse vender Rolf Krake om og sejler væk. Herefter fortsætter preusserne med at sætte tropper, kanoner og andet materiel over sundet. Kaptajnen på Rolf Krake vurderer, at slaget er tabt, og giver sig i kast med sin anden store opgave den nat, at hjælpe med evakueringen af de danske styrker fra Als.

Enden på det hele

De preussiske tropper trævler langsomt det danske forsvar op i løbet af morgenen. Kl 05.30 giver de danske styrker op og overgiver øen til preusserne. Sejrherrerne er nådesløse, og ved fredsforhandlingerne i Wien får Danmark ikke et ben til jorden og må uden betingelser afstå både Slesvig, Holsten og Sønderjylland. Danmarks nederlag er totalt, og befolkningen reduceres med en million.

For både arrangørerne og de medvirkende er det den levende historieformidling, der trækker i dem – men også selv at kunne opleve historien på egen krop. Som både Christoph Otten og Bjørn Østergård udtrykker det, så kan man ikke læse i en historiebog, hvordan det egentlig er at sætte over Alssund midt om natten, mens krudtet brager om hovedet på en. Det skal opleves. For dem begge er levendegørelse af historien en vigtig del af historieformidlingen, så fortællingerne kan bevare historien for de kommende generationer.

Deltagerne kommer fra hele Danmark, Tyskland og Tjekkiet. En lille preussisk gruppe er taget hele vejen fra USA. Christoph Otten har siden, han var med første gang, samlet en lille gruppe på otte mand.

– Vi tager til forskellige historiske arrangementer, både hvor vi bare viser vores uniformer, og til events hvor vi genskaber forskellige historiske slag. Det er både lærerigt, sjovt og giver en oplevelse af, hvordan det kunne have været at sætte over sundet som preussisk soldat i krigen i 1864. Vi gør det igen næste år.

Faktaboks:

  • I 1864 sætter de preussiske tropper over ved Sottrup-skov. Kampen om Als er i dag ved Kær, fordi det historiske sted i dag er et naturreservat.
  • Danskerne havde en styrke på omkring 12.000 mand på Als.
  • Tyskerne satte 5000 soldater over den nat.
  • De danske soldater fik en kort uddannelse – fra et par uger til halvandet år.
  • Den tyske hær havde en værnepligt på 3 år.
  • Tyskeren havde 23.000 soldater stående på Jyllands siden.
  • 160 små både satte 2.500 soldater over på en gang.
  • Den danske hærs tab af døde, sårede og tilfangetagne var i alt 3.148 mand. Heraf var 597 sårede og mindst 232 døde. De tilsvarende preussiske tab var kun 372 mand.
  • Kampen om Als blev det afgørende slag i krigen 1864, som varede 5 måneder.
  • Ved de efterfølgende fredsforhandlinger i Wien måtte danskerne betingelsesløst underskrive fredstraktaten, som betød, at Helstaten Danmark opløstes. Danmark måtte afstå hele Slesvig, Holsten og Lauenborg.


Få et indtryk af stemningen her:

kommentar
deling del

Skriv et svar