Single Daily
af

Nelle Margrethe Hardt

– Myndighederne sætter børnenes liv på spil i trafikken

De danske institutioner i Hatlund ligger tæt ud til forbundsvej B199. Det er farligt for børnene at krydse den, men ifølge myndighederne er der sket for få ulykker til, at de vil gribe ind.
De danske institutioner i Hatlund ligger tæt ud til forbundsvej B199. Det er farligt for børnene at krydse den, men ifølge myndighederne er der sket for få ulykker til, at de vil gribe ind.

Hver dag suser bil efter bil forbi på B199 i Hatlund, mens en flok børn står og venter på at komme over vejen. Allerede for 20 år siden forsøgte samarbejdsrådet ved Hatlund-Langballe Danske Skole at gøre noget ved trafiksituationen lige uden for skolen og den tilstødende Hatlund Børnehave.

Der er ikke sket noget siden da.

Skoleleder Klaus Andersen, børnehaveleder Annika Zander og pædagogmedhjælper Hermann Breuers har længe haft ondt i maven over den farlige forbundsvej, Nordstraße.

– Det sidder hele tiden i baghovedet: »Bare der ikke sker noget«, siger Klaus Andersen.

Da der er tale om en »Bundesstraße« kan hverken Stenbjergkirke Kommune, som Hatlund hører ind under, eller Slesvig-Flensborg Amt gøre noget. Vejen er blevet tjekket i 2008 og var genstand for et trafikeftersyn med repræsentanter fra Slesvig-Holstens »Landesbetrieb Straßenbau und Verkehr« og politiet i oktober 2018. Men her var resultatet, at der ikke er juridisk hjemmel for at handle. Der er ikke tale om særlig stor risiko for ulykker, da der siden 2015 kun har været to registrerede ulykker på stedet. Der var ikke fodgængere involveret.

– Det er groft, for myndighederne siger dermed faktisk, at der skal ske en ulykke, før de vil gøre noget. Jeg synes, at de sætter børnenes liv på spil, siger Annika Zander.

Bilister prioriteres højest

Hermann Breuers er SFO-medarbejder og hjælper hver dag børnene med at komme over vejen.

– Nogle gange kan det tage op til 20 minutter, før vi når over, siger han.

Som kommunerådsmedlem for SSW i Stenbjergkirke og formand for kommunens infrastruktur- og miljøudvalg har han kæmpet for, at der enten kommer et trafiklys, der aktiveres efter behov, en hastighedsbegrænsning eller et overhalingsforbud. Men ifølge myndighederne er det ingen mulighed, da der ikke har været nok ulykker. Desuden er netop det stykke af vejen, hvor de danske institutioner ligger, den eneste mulighed for at overhale mellem Stenbjergkirke og krydset ved Nybølmark, og her skal bilerne have lov til at køre hurtigt.

– Det groteske er, at bilisternes behov prioriteres højere end børnenes behov, siger Klaus Andersen.

Hermann Breuers, som arbejder i SFOen, sørger hver dag for, at børnene kommer sikkert over vejen. Nogle gange tager det 20 minutter - og mest af alt er det farligt. Foto: Kira Kutscher

Hermann Breuers, som arbejder i SFOen, sørger hver dag for, at børnene kommer sikkert over vejen. Nogle gange tager det 20 minutter – og mest af alt er det farligt. Foto: Kira Kutscher

Lang ventetid

Ifølge Hermann Breuers er det de overhalende biler, der er mest farlige for børnene.

– De ser en lastbil, der kommer fra Nybølmark, men bilen bag den er ikke til at se. De tror, at lastbilen er langt nok væk til, at de kan nå over. Men hvis der kommer en bil susende, der overhaler med 140 kilometer i timen, bliver det farligt, siger Hermann Breuers.

Han lærer børnene, at de heller ikke må gå, når de kan se biler på afstand – selv hvis det tager 20 minutter, før der er fri bane.

 

kommentar
deling del

Skriv et svar