Single Daily
af

Ritzau Nyhedsbureau

Myndigheder undersøger Opel for snyd med bilers software

Tusindvis af biler fra den tyske producent Opel bliver undersøgt for manipulation med udstødningsgasser.
Tusindvis af biler fra den tyske producent Opel bliver undersøgt for manipulation med udstødningsgasser.

Tyske myndigheder har mandag påbegyndt undersøgelser på to adresser ejet af den tyske bilproducent Opel. Efterforskningen omfatter 95.000 biler.

Undersøgelserne skal klarlægge, hvorvidt køretøjerne har indbygget software, der skal manipulere med mængden af udstødningsgasser, som bilerne udleder.

Det bekræfter Opel ifølge nyhedsbureauet Reuters.

De biler, der er i myndighedernes søgelys, har indbygget Euro 6d-motorer. Ifølge anklagemyndigheden er der tale om Opel-modellerne Insignia, Zafira og Cascada.

Det er anklagemyndigheden i den tyske storby Frankfurt, der står for efterforskningen af bilproducenten.

– Opel bekræfter, at den offentlige anklagers kontor i Frankfurt gennemfører efterforskning – som en del af en indledende sag om udledningsgasser – på adresser i Rüsselsheim og Kaiserslautern, oplyser Opel i en udtalelse.

– Vi kan ikke på nuværende tidspunkt kommentere detaljer vedrørende den igangværende efterforskning. Virksomheden samarbejder efter bedste evne med myndighederne.

– Opel bekræfter igen, at dets køretøjer stemmer overens med de relevante forskrifter, lyder det videre.

Opel er ejet PSA Group. PSA Group har ifølge Reuters afvist at kommentere sagen.

Tusindvis af biler fra den tyske producent Opel bliver undersøgt for manipulation med udstødningsgasser. Foto: Andreas Arnold/dpa

Tusindvis af biler fra den tyske producent Opel bliver undersøgt for manipulation med udstødningsgasser. Foto: Andreas Arnold/dpa

kommentar
deling del

Skriv et svar