Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

Musik med masser af kærlighed

En fjerdedel af de 6000 billetter til årets FolkBaltica er solgt. Fra den 21. til den 29. april kan folkemusikken høres og opleves i alle hjørner af grænselandet.
En fjerdedel af de 6000 billetter til årets FolkBaltica er solgt. Fra den 21. til den 29. april kan folkemusikken høres og opleves i alle hjørner af grænselandet.

Der findes sange og melodier, som kan høres overalt i Europa – i forskellige versioner fra land til land. Melodien til »Der står en lind i min faders gård« kendes for eksempel så langt sydpå som i Portugal og mod nord i de skandinaviske lande.

»Fætter Mikkel« er et andet eksempel på en sådan sang. Den gamle folkemelodi »Hønsefødder og gulerødder« er et tredje eksempel. Mens den i Danmark og Skåne er kendt som en børnevise, spilles den i Skotland som en jig og i Italien som folkedansen tarantella.

– Det er et vidnesbyrd om, at vi i Europa har en fælles kulturarv, og at musikken lever på tværs af landegrænserne, siger Harald Haugaard, der er kunstnerisk leder af musikfestivalen FolkBaltica.

Festivalen foregår fra den 21. til den 29. april og spiller både i Sønderjylland og Slesvig-Holsten. I Sønderjylland er det i Aabenraa, Gråsten, Tønder, Løgumkloster, Sønderborg og Nordborg. Og syd for grænsen er det blandt andet i Nibøl, på vadehavsøen Før, i Husum, Slesvig, Egernførde og Kiel. Hovedspillestedet er Flensborg, hvor der stort set er en koncert hver dag, og hvor den traditionelle afslutningsfinale også holdes søndag den 29. april om aftenen.

Specielt til musikfestivalen bliver der dannet en gruppe med 11 musikere fra 10 europæiske lande. Sharing Heritage Lovetree Ensemble hedder orkestret, der markerer Det europæiske Kulturarvsår 2018. Det spiller ved festivalens hovedkoncert i Marienkirche lørdag den 28. april.

Ensemblets navn refererer til en simpel sang i tre fjerdedels-takt, »Kærlighedstræet«, der handler om dårskab og letsindig kærlighed på tværs af kulturer og grænser.

– I en tid hvor splittelse og væren sig selv nærmest synes at være det nye sort, kan musik forene og forbinde. Europa deler kulturarv, rødder og familiær forskellighed, siger Harald Haugaard.

Han spiller selv violin i ensemblet sammen med sin hustru, Helene Blum (vokal), FolkBalticas østrigske huskunstner Jula Lachenstorfer (violin), Etta Scollo (sang), Natasa Mirkovic (sang), Sérgio Crisóstomo (violin), Brian Finnegan (fløjte), Albin Paulus (blæseinstrumenter), Micael Zak (blæseinstrumenter), Matthias Pérez (guitar) og Tapani Varis (kontrabas).

Det 14. gang, festivalen finder sted - og tidligere har FolkBaltica haft et temaland, men nu er man gået over til at have en »huskunstner«, der er til stede under hele festivalen. Foto: Lars Salomonsen.

Det 14. gang, festivalen finder sted – og tidligere har FolkBaltica haft et temaland, men nu er man gået over til at have en »huskunstner«, der er til stede under hele festivalen. Foto: Lars Salomonsen.

6000 biletter til salg

Der er 6000 billetter til salg til FolkBalticas 31 koncerter fordelt på 27 spillesteder. Lige nu er en fjerdedel af billetterne solgt, og Harald Haugaard regner med inden længe at kunne melde udsolgt til flere koncerter – først og fremmest til den officielle åbningskoncert i Alsion i Sønderborg onsdag den 25. april.

Genrerne på FolkBaltica er primært akustisk folkemusik, som den spilles rundt om i Europa. Der kommer bands og solister fra blandt andet Danmark, Tyskland, Østrig, Italien, Bosnien, Norge, Finland, Sverige og Polen. Fra Danmark er det navne som Mynsterland, duoen Sebastian & Mathæus, Svøbsk, Habadekuk og Concerto Copenhagen under ledelse af Lars Ulrik Mortensen.

Det 14. gang, festivalen finder sted - og tidligere har FolkBaltica haft et temaland, men nu er man gået over til at have en »huskunstner«, der er til stede under hele festivalen. Foto: Lars Salomonsen.

Det 14. gang, festivalen finder sted – og tidligere har FolkBaltica haft et temaland, men nu er man gået over til at have en »huskunstner«, der er til stede under hele festivalen. Foto: Lars Salomonsen.

14. udgave af festivalen

Det 14. gang, festivalen finder sted – og tidligere har FolkBaltica haft et temaland, men nu er man gået over til at have en »huskunstner«, der er til stede under hele festivalen. Det bliver i år den østrigske violinist Julia Lacherstorfer, der kommer til at deltage i workshops og helt uformelle jamsessions, som det hører sig til på en musikfestival som FolkBaltica. Hun vandt sidste år Preis der Deutschen Schallplattenkritik, som er en af de mest prestigefyldte musikpriser i det tysksprogede område.

Overskriften på dette års FolkBaltica er »Bjerg og hav«, og den hentyder til mødet mellem den folkemusik, der findes i landene omkring Østersøen, og den folkemusik, der findes i Centraleuropa – i bjergrige lande som Østrig.

I Flensborg samle festivalens aktiviteter på et lille geografisk område i den indre by. Kunstnerne kommer til at overnatte på Hotel am Fjord, de bespises på Café Central og giver koncerter i byens centrale kirker og søfartsmuseet. 34 hjælpere sørger for, at festivalen bliver afviklet. Dertil kommer de mange aktive rundt omkring på spillestederne.

Nord og syd

FolkBaltica foregår fra den 21. til den 29. april og spiller både i Sønderjylland og Slesvig-Holsten. I Sønderjylland er det i Aabenraa, Gråsten, Tønder, Løgumkloster, Sønderborg og Nordborg. Og syd for grænsen er det blandt andet i Nibøl, på vadehavsøen Før, i Husum, Slesvig, Egernførde og Kiel. Hovedspillestedet er Flensborg, hvor der stort set er en koncert hver dag, og hvor den traditionelle afslutningsfinale også holdes søndag den 29. april om aftenen.

Åbningskoncerten finder sted i Alsion i Sønderborg – godt nok først den 25. april tre dage efter, at den første koncert finder sted. Den kalder man så bare for en optaktskoncert. Ved åbningskoncerten optræder blandt andet FolkBalticas eget store ungdomsensemble, som danskeren Harald Haugaard – der festivalens kunstneriske leder – står i spidsen for.

kommentar
deling del

Skriv et svar