Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

Musik fra før verden gik af lave

Alt var ligesom i gamle dage, da promenadeorkestret Lauseniana spillede nytårskoncert for en næsten fyldt Holmberghalle i Harreslev.
Alt var ligesom i gamle dage, da promenadeorkestret Lauseniana spillede nytårskoncert for en næsten fyldt Holmberghalle i Harreslev.

I en verden hvor »fornyelse« og »omstillingsparathed« er blevet bud nummer 11 og 12, kommer promenadeorkestret Lauseniana hvert år til Holmberghalle i Harreslev uden at lave alt for meget om på tingene.

Den eneste forskel mellem butleren James samt Miss Sophie i 90 års fødselsdagen på den ene side og Lauseniana på den anden side er, at orkestrets musikere er ædru. Ellers er det »same procedure as every year« – med små variationer. Hvert år inviteres en ny sangsolist med til nytårskoncerten i Harreslev – som regel en sopran eller en tenor, og lidt udskiftning er der da i repertoiret. Men Johann og Josef Strauss må helst ikke mangle. Danske H.C. Lumbye og amerikanske Leroy Anderson er der også toner af.

Så er der konferencier Jesper Rahbæk Jespersen. Han er også ædru, men ryster alligevel op med den ene vandede vittighed efter den anden. Det er sådan, publikum vil have det. Og publikum skorter det ikke på. Nytårskoncerten er en af Sydsles­vigsk Forening sikre træffere.

I år var det 36. gang, at amatørorkestret spilede i Harreslev. Dirigent Jørgen Fuglebæk var der også – i en pletfri hvid blazer, rød butterfly og dannebrogsordenen. Alt var, som det skulle være. Altså lige bort fra forsiden af programmet. Her var en svipser, som Jesper Rahbæk Jespersen ikke var sen til at gribe:

– Det er da første gang, jeg har set en sopran med skæg, morede han sig.

Frederik Rolin har lært meget af sin far, der også er operasanger - blandt andet hvor vigtigt det er at passe på stemmen. - Den er vores instrument, og det er en livsstil at være sanger. - Jeg tænker også over røg og sprut, og jeg prioriterer stemmen og fravælger en fest, hvis jeg skal synge tre dage senere, fortæller Frederik Rolin. (Fotos: Hans Christian Davidsen)

Frederik Rolin har lært meget af sin far, der også er operasanger – blandt andet hvor vigtigt det er at passe på stemmen. – Den er vores instrument, og det er en livsstil at være sanger. – Jeg tænker også over røg og sprut, og jeg prioriterer stemmen og fravælger en fest, hvis jeg skal synge tre dage senere, fortæller Frederik Rolin. (Fotos: Hans Christian Davidsen)

Som solist var annonceret Julie Meera Albertsen i teksten under Frederik Rolins billede. Shit happens. Også i Wien ved urpremieren på Johann Strauss’ operette »Simplicius« i 1887, da brandalarmen gik i gang. I dag er operetten stor set glemt, men ikke ouverturen, »Reitermarsch«, som Lauseniana lagde ud med i vanlig veloplagt stil.

Det næste festfyrværkeri af forskelligartede stemninger blev skudt af med ouverturen fra Verdis Nabucco med en smuk obo-solo.

»Han orkestrerer som en nar«, skrev preusseren Otto Nicolai om Verdi. Otto Nicolai var den første, der fik tilbuddet om at skrive librettoen til operaen. Og Nicolai fortsatte med at oute sig selv:

»Teknisk er han ikke engang professionel – og han må have et æsels hjerte og efter min mening er han en ynkelig, foragtelig komponist…«, skrev Nicolai om Verdi. Han glemte vist at tælle til ti – altså Nicolai.

Efter lidt Lumbye blev solisten Frederik Rolin hentet ind for at synge tåreperseren »Dunkelrote Rosen« og svinebondens fantastiske sang fra Johann Strauss’»Zigeunerbaron«.

Konferencier Rahbæk Jespersen advarede mod at tage Johann Strauss’»An der schönen blauen Donau« for gode varer:

– Det er vist kun, når man er forelsket, man kan se det blå vand. Når jeg har været i Wien, har vandet altid været brunt og grumset og haft en lidt dårlig lugt. Der må ikke have været noget i luften for mit vedkommende, sukkede han.

Efter pausen var det frem med bækkenerne til Eric Coates’ march »Damn Busters«. Barytonen Fredrik Rolin var »Freddieboy« i Irving Berlins »Cheek to Cheek« og Herb Browns »Singin’ In The Rain«. Mia Lund Nielsen og Jan Friis spillede solo på sandpapir fra Bauhaus i Leroy Andersens »Sandpaper Ballet«. Og der var fællesang til »Sommer i Tyrol« – det må vi ikke glemme.

Det var musik fra før, verden gik af lave. Holmberghalle var næsten fyldt: 640 mennesker lyttede til musikken.

Nytårskoncert med Lauseniana Orkestret i Holmbergalle i Harreslev – 21. januar. Arrangør: Sydsles­vigsk Forening i Harreslev.

(Fotos: Hans Christian Davidsen)
(Fotos: Hans Christian Davidsen)
(Fotos: Hans Christian Davidsen)
(Fotos: Hans Christian Davidsen)
(Fotos: Hans Christian Davidsen)
(Fotos: Hans Christian Davidsen)
(Fotos: Hans Christian Davidsen)
(Fotos: Hans Christian Davidsen)
(Fotos: Hans Christian Davidsen)
(Fotos: Hans Christian Davidsen)
(Fotos: Hans Christian Davidsen)
(Fotos: Hans Christian Davidsen)
(Fotos: Hans Christian Davidsen)
(Fotos: Hans Christian Davidsen)
(Fotos: Hans Christian Davidsen)
Frederik Rolin har lært meget af sin far, der også er operasanger - blandt andet hvor vigtigt det er at passe på stemmen. - Den er vores instrument, og det er en livsstil at være sanger. - Jeg tænker også over røg og sprut, og jeg prioriterer stemmen og fravælger en fest, hvis jeg skal synge tre dage senere, fortæller Frederik Rolin. (Fotos: Hans Christian Davidsen)
kommentar
deling del

Skriv et svar