Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

Musik af Händel frem fra glemsel

281 år efter, at Händels oratorium »Alexander’s Feast« blev præsenteret opføres det nu for allerførste gang i Flensborg. Værket blev stort set glemt i det 20. århundrede.
281 år efter, at Händels oratorium »Alexander’s Feast« blev præsenteret opføres det nu for allerførste gang i Flensborg. Værket blev stort set glemt i det 20. århundrede.

I 1736 blev Georg Friedrich Händels »Alexander’s Feast« uropført i Covent Garden Theatre i London.

Søndag opføres oratoriet, som også kaldes »The Power of Music«, for første gang i Flensborg. Det bliver i Marienkirche klokken 19 med Flensburger Bach-Chor under ledelse af den tidligere kantor Matthias Janz. Concerto Farinelli medvirker på historisk originale instrumenter. Tre solister er med i Marienkirche: Sopran Lena Langenbacher, tenor Georg Poplutz og bas Konstantin Wolff.

Det er Matthias Janz, der har været i arkiverne, og han har ikke umiddelbart nogen forklaring på, hvorfor værket af den store barokkomponist først opføres nu i Flensborg.

– Det er et af Händels mest populære værker. Seks år senere blev det dog overgået af hans Messias, da dette oratorium blev uropført i Dublin, siger Matthias Janz.

Matthias Janz har blandt andet haft et tæt samarbejde med Sønderjyllands Symfoniorkester.

Leder af Flensburger Bach-Chor og den mangeårige kantor i Marienkirche i Flensborg Matthias Janz er her fotograferet, da han blev slået til ridder af Dannebrog på det danske generalkonsulat i 2012. Det skete for Matthias Janz’ store indsats for det dansk-tyske musiksamarbejde i grænseregionen. Matthias Janz har blandt andet haft et tæt samarbejde med Sønderjyllands Symfoniorkester.
(Foto: Povl Klavsen)

Georg Friedrich Händel opførte sit værk »Alexander’s Feast« 25 gange, og Wolfgang Amadeus Mozart lavede en bearbejdelse af værket på tysk med titlen »Timotheus oder die Gewalt der Musik«.

»Alexander’s Feast« er en komposition over et større lyrisk digt i højtidelig stil. Grundlaget for oratoriet er en tekst af den engelske romantiske digter John Dryden, der beretter om Alexander den Store, som efter den tilintetgørende sejr over perserne i 330 før Kristi Fødsel holdt en kæmpefest. Ved festen optrådte sangeren Timotheus, der på den ene side hyldede den vindende hersker og på den anden side advarede mod krigens ødelæggende kræfter. Eneste svar på det destruktive er kærligheden.

»Alexander’s Feast« er gennem musikhistorien blevet dirigeret af Johannes Brahms, Carl Maria von Weber og Felix Mendelssohn Bartholdy, men endte i det 20. århundrede stort set at blive glemt. Ved opførelsen i Marienkirche krydres oratoriet med Händels berømte anden suite fra »Water Music«, hvor der er trompeter, pauker og horn for alle pengene. Det bliver mellem første og anden del, hvor Händel normalt opførte et instrumentalværk, ofte orgelkoncerter, som han selv havde komponeret og selv spillede.

Koncerten begynder klokken 19.

Hos Händel møder man sjældent Bachs dristige harmonik og kontrapunktiske lærdom, men Händel mestrer som ingen anden det umiddelbart billedskabende udtryk og formår især i oratorierne at lade musikkens udtrykskraft kompensere for manglen på ydre sceniske effekter.
(Foto: Wikimedia Commons)

kommentar
deling del

Skriv et svar