Single Daily
af

Trine Flamming

Mulige terrorister bliver ikke sendt hjem

Berlin. I Tyskland lever flere end 100 afviste asylansøgere, der betragtes som radikaliserede.
Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Dpa citerer en artikel i avisen »Frankfurter Allgemeine Sonntagszeitung«, som beretter om de udviste såkaldte »Gefährder«.

»Gefährder« er en betegnelse, som politiet bruger om ekstremister, som man kunne forestille sig, kunne udøve et terrorangreb. I Danmark ville man kalde dem radikaliserede.

Anis Amri skulle have været sendt tilbage til Tunesien. I stedet dræbte han 12 mennesker i Berlin. (Foto: Arne Dedert/dpa)

Den tunesiske mand, der midt i december dræbte 12 mennesker på et julemarked i Berlin var en sådan Gefärder. Hans anmodning om asyl i Tyskland var blevet afvist.

Men han kunne ikke udvises, fordi de tunesiske myndigheder ikke havde gjort papirerne klar.

Tyskland og Tunesien blev efter angrebet enig om hurtigere tilbagesendelser til det nordafrikanske land.

Knap 1000 farlige personer

Ifølge det tyske indenrigsministerium er der aktuelt 950 islamistisk radikaliserede og »relevante personer« fra deres omgangskreds, som betragtes som lige så farlige.

Men kun de godt 100 personer kan altså udvises. Det skyldes, at ca. to tredjedele er tyske statsborgere eller statsborgere i et andet EU-land. Af de resterende er kun en tredjedel afvist.

kommentar
deling del

Skriv et svar