Single Daily
af

Trine Flamming

Morten Olsen sagde nej til tysk landstrænerjob

For 15 år siden fik den tidligere danske landsholdsspiller og landsholdstræner Morten Olsen tilbudt jobbet som træner for det tyske fodboldlandshold.

Det skriver det tyske nyhedsbureau, dpa, på baggrund af et interview med Morten Olsen i den tyske avis Die Welt tirsdag – dagen før hans 70 års fødselsdag den 14 august.

– Efter EM i Portugal i 2004 skulle jeg være afløser for Rudi Völler. Franz Beckenbauer henvendte sig til mig med et tilbud, fortæller Morten Olsen.

Det tyske landshold var uden en sejr i tre kampe slået ud af EM 2004 allerede i den indledende runde.

Morten Olsen ville hellere skabe resultater med det danske end med det tyske fordboldlandshold. Arkivfoto: dpa

Men Morten Olsen, som på det tidspunkt havde stået i spidsen for det danske landshold i fire år, sagde pænt nej tak.

– Jeg besluttede mig for at fortsætte som landstræner i Danmark. Vi havde en god generation dengang. Jeg ville opnå resultater i mit hjemland, begrundede han sin beslutning.

Ved EM 2004 nåede Danmark lidt længere end Tyskland, nemlig til kvartfinalen, hvor det blev til et nederlag på 3-0 til Tjekkiet.

kommentar
deling del

Skriv et svar