Single Daily
af

Trine Flamming

Misbrugte pendlerbevis til grænsehandel

Sæd. Siden den 16. marts har Forbundspolitiet holdt øje med, hvem der kørte over den midlertidigt lukkede grænse mellem Danmark og Tyskland.

For at gøre det lettere for pendlere, der bor i Danmark og arbejder i Tyskland, at krydse grænsen, har Forbundspolitiet udstedt en slags »pendlerbevis«.

Torsdag eftermiddag kontrollerede betjentene en iøjnefaldende dansk bil ved grænseovergangen ved Sæd/Bøvlund (Böglum). Kvinden i bilen fortalte, at hun var på vej på arbejde i et supermarked i Sønder Løgum, og hun fremviste et pendlerbevis og fik lov at køre ind i Tyskland.

Mindre end en time senere blev de samme betjente opmærksom på kvindens bil, der var på vej tilbage mod Danmark, og de var straks klar over, at hun ikke kunne være taget på arbejde.

De besluttede sig for at kontrollere kvinden igen og fandt hurtigt ud af, at den 57-årige kvinde bare havde været ude at handle. Dermed havde hun misbrugt sit pendlerbevis.

Forbundspolitiet påpeger, at beviset udelukkende er tiltænkt en lettere kontrol, når man er på vej på arbejde. Misbruger man det, får man det frataget.

kommentar
deling del

Skriv et svar