Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

Mirakel på en losseplads

En ung mand fra Als var glad for værtshuse, dans og spil - men kom senere på andre tanker. Han blev en from mand og udgav en bog - som nu er fundet ved et tilfælde.
En ung mand fra Als var glad for værtshuse, dans og spil - men kom senere på andre tanker. Han blev en from mand og udgav en bog - som nu er fundet ved et tilfælde.

En historisk interesseret lærer har gjort et enestående litterært fund på Als. Det er Christian Fægteborg, der på den lokale containerplads i Guderup har fundet en bog af forfatteren Peter Ernst. Bogen er trykt i 1756 og rummer et væld af kendte og ukendte salmer, der handler om Jesus.

Den forholdsvis ukendte Peter Ernst (1718-1776) fortæller i forordet om sin opvækst og et både almindeligt og usædvanligt livsforløb. Men ikke et ord om, hvor i landet han bor. Hemmelighedskræmmeriet hænger sammen med, at hans forfatterskab af samtidens statskirke blev betragtet som samfundsskadelig undergrundslitteratur, som myndighederne burde konfiskere, oplyser dr.theol. Jens Lyster.

Efter mange års eftersøgning i arkiver og kirkebøger og slægtstavler lykkedes det at indkredse Peter Ernst til en landsby på Als.

Forfatterskabet bliver nu gjort tilgængeligt i en udgivelse med sponsorstøtte fra Danfoss, Linak og Det sønderjyske Salmelegat.

Bogen hedder »Den alsiske Brorson. Salmedigteren Peter Ernst og hans forfatterskab«.

Den præsenteres ved en bogreception tirsdag den 17. september på Egen Sognegård.

Læs hele artiklen i tirsdagsudgaven af Flensborg Avis eller se mere her.

 

kommentar
deling del

Skriv et svar