Single Daily
af

Lennart Adam

Minister kritiserer: Interreg projekter er i fare

Fra 2020 vil finansieringen af grænseoverskridende Interreg-projekter blive skåret ned. Og det kan få 
alvorlige følger for det dansk-tyske samarbejde.
Fra 2020 vil finansieringen af grænseoverskridende Interreg-projekter blive skåret ned. Og det kan få 
alvorlige følger for det dansk-tyske samarbejde.

Der er en omlægning på vej af de grænseoverskridende Interreg-projekter fra 2020, og det kan skade det dansk-tyske samarbejde i grænselandet. Det sagde den slesvig-holstenske europaminister, Sabine Sütterlin-Waack (CDU), da hun mandag gæstede Europa-Universitet i Flensborg.

Det er et forslag fra EU-Kommissionen, der ifølge europaministeren både vil betyde færre penge til hele puljen og færre områder, der kan støttes.

– Det kan betyde, at det fokus, der har været på sådanne regioner, forsvinder, og det kan gøre det sværere for regionerne at gøre opmærksom på sig selv, sagde Sabine Sütterlin Waack.

Og selv om nedskæringerne ikke er vedtaget endnu, følger den slesvig-holstenske regering forslaget tæt.

Den slesvig-holstenske europaminister frygter, at Interreg-samarbejdet mellem Danmark og Tyskland kan lide skade af en omlægning i 2020. Foto: Carsten Rehder/dpa

Den slesvig-holstenske europaminister frygter, at Interreg-samarbejdet mellem Danmark og Tyskland kan lide skade af en omlægning i 2020. Foto: Carsten Rehder/dpa

Det samme gør man i Interreg-administrationen i Kiel.

– En omlægning af Interreg-midlerne vil få alvorlige konsekvenser for os. Hvis EU-Kommissionen får sit forslag gennemført, vil det sandsynligvis medføre, at vi skal omstrukturere hele det dansk-tyske Interreg-samarbejde, og alt, hvad der indtil nu er blevet bygget op, falder på gulvet, siger direktør dr. Christiane Prüssner.

For en del af forslaget fra EU-Kommissionen går på, at det kun er samarbejde, der overskrider landfaste grænser, der kan støttes. Neumünster og hele regionen omkring Østholsten, Lübeck og Femern vil således falde udenfor Interreg-programmet.

– Det kan medføre, at det kun bliver en smal strimmel langs grænsen, der kan få støtte. Regioner som Kiel, Fyn og Rendsborg-Egernførde vil ikke kunne få støtte og altså ikke kunne fortsætte det arbejde, der nu udføres, tilføjer Christiane Prüssner.

Et større lobby-arbejde er nu sat i gang på begge sider af den dansk-tyske grænse for at skubbe på både danske og tyske politikere, som så skal tage kontakt til EU-Kommissionen. Der er i øjeblikket 37 tværnationale projekter på en lang række områder – fra kultur til sundhed og videre til uddannelser, der finansieres af interreg-penge.

Interreg-sekretariatet i Kruså ønskede mandag ikke at kommentere udsigterne. Heller ikke EU-Kommissionen lykkedes det mandag at få en kommentar fra.

kommentar
deling del

Skriv et svar