Single Daily
af

Bianca Kirkeby

Rasmus Meyer

Mindretalsunion: EU kan ikke opføre sig som ’de tre vise aber’

Europæisk Mindretalsunion kræver, at EU går ind i sagen om Carles Puigdemont i stedet for at opføre sig som ’de tre vise aber,' som ingenting ser, hører eller siger.
Europæisk Mindretalsunion kræver, at EU går ind i sagen om Carles Puigdemont i stedet for at opføre sig som ’de tre vise aber,' som ingenting ser, hører eller siger.

Den Europæiske Mindretalsunion FUEN savner en reaktion fra EU i sagen om den catalanske separatistleder Carles Puigdemont, som blev anholdt ved den dansk-tyske grænse søndag.

Ifølge FUEN-præsident Lorant Vincze bør EU gå ind i sagen og skabe dialog mellem parterne for at slutte det, han kalder en krise.

– Det er en krise inden for EUs grænse, og her kan EU ikke opfører sig som ’de tre vise aber,’ som intet ser, hører eller siger, udtaler Lorant Vincze til Flensborg Avis.

Ifølge FUEN-præsident skal EU ikke opføre sig som ’de tre vise aber’ i sagen om Carles Puigdemont. De tre viser aber referer til et velkendt billede af tre aber, der holder sig for henholdvis øjnene, ørerne og munden og derved illustrerer, at de ingenting ser, hører eller siger. Foto. Wikimedia.

Ifølge FUEN-præsident skal EU ikke opføre sig som ’de tre vise aber’ i sagen om Carles Puigdemont. De tre viser aber referer til et velkendt billede af tre aber, der holder sig for henholdsvis øjnene, ørerne og munden og derved illustrerer, at de ingenting ser, hører eller siger. Foto. Wikimedia.

’På tide EU bliver aktiv’

Lorant Vincze fremhæver ellers EU’s ageren i andre sager, men fremhæver, at det ikke er sider, man ser af EU i sagen om Carles Puigdemont.

– EU er god til at føre sig frem, når det gælder økonomiske eller internationale kriser. Men ved den her krise har EU forholdt sig tavs – det er på tide, EU bliver aktiv, siger Lorant Vincze.

Ifølge Lorant Vincze vedkommer sagen flere i lande i Euopra og ikke kun Spanien og Belgien.

FUEN-præsident Lorant Vincz. Arkivfoto: Jens Nygaard.

FUEN-præsident Lorant Vincz. Arkivfoto: Jens Nygaard.

SSF og SSW kræver reaktion fra Merkel

Mens FUEN forventer, EU går ind i sagen, forlanger både det danske mindretalsparti SSW og Sydslesvigsk Forening (SSF), at den tyske forbundskansler, Angela Merkel, tager affære.

– Vi bakker op om SSWs opfordring til forbundskansler Angela Merkel om at mægle mellem Spanien og Catalonien. Hun skal prøve at finde en fredelig og demokratisk løsning, siger formand i SSF, Jon Hardon Hansen

Ifølge formand i SSW, Flemming Meyer, skal Angela Merkel gøre brug af sin indflydelse i Europa til at opnå en fredelig løsning.

SSF kalder metoden ’anakronistisk’

Hverken SSW eller SSF mener, at det var den korrekte løsning at arrestere Carles Puigdemont.

– Det er fuldstændigt anakronistisk, at man i dag, 21. århundred, forsøger at løse et mindretalsproblem med strafferet og anholdelser, siger Jon Hardon Hansen, som er trist over, at Carles Puigdemont netop er arresteret i det dansk-tyske grænseland.

Carles Puigdemont vil blive fremstillet for en dommer mandag. Domstolen skal beslutte, om Puigdemont skal varetægtsfængsles med henblik på en mulig udlevering til Spanien.

kommentar
deling del

Skriv et svar