Single Daily
af

May-Britt Petersen

Mindretalspar tager sig af 18 dådyr i Læk

Mindretalsparret Claudia og John Larsen overtog plejen af dådyrene i Læk i sidste år. De elsker at komme ud i naturen og at fodre dyrene og har mange planer for anlægget.
Mindretalsparret Claudia og John Larsen overtog plejen af dådyrene i Læk i sidste år. De elsker at komme ud i naturen og at fodre dyrene og har mange planer for anlægget.

Dådyrene i det 1,4 hektar store anlæg i udkanten af Læk ved efterhånden godt, hvordan Claudia og John Larsens bil ser ud.

Når den nemlig kører langs stien og parkerer ved indgangen til anlægget, kommer alle 18 dådyr rendende og venter på den anden side af hegnet på at blive fodret.

– De er efterhånden blevet meget fortrolige, fortæller Claudia Larsen, der er lærer på Bavnehøj-Vidingherreds Danske Skole, mens hun læsser to store spande med en masse frugt og grøntsager ud af bagagerummet, går ind i anlægget og straks bliver omringet af dyrene.

I maj 2017 overtog hun flokken sammen med sin mand John. De havde læst i avisen, at den tidligere ejer Peter M. Schütt, der efterhånden var 83 år gammel, ville stoppe og ledte efter en efterfølger. Claudia og John tænkte straks, at det var en opgave til dem.

– Vi elsker dyr. Vi har selv skildpadder, marsvin, katte, hunde og høns derhjemme, fortæller Claudia Larsen.

Claudia Larsen er lærer på Bavnehøj-Vidingherred Danske Skole og bruger sin fritid på at passe dyrene. Foto: Sven Geissler.

Claudia Larsen er lærer på Bavnehøj-Vidingherred Danske Skole og bruger sin fritid på at passe dyrene. Foto: Sven Geissler.

Pragtfuldt sted

Parret, der bor i Sande få kilometer fra dådyr-anlægget, henvendte sig til ejeren, og herefter tog det ikke lang tid, inden dådyrene tilhørte dem. Det betyder, at de to i snart halvandet år har haft til opgave at fodre og passe dyrene og holde anlægget i stand.

Det er især John, der er hjemmegående, der tager sig af opgaven og dagligt kører ud til anlægget, men også Claudia og de to sønner Rune og Sigurd kommer gerne med.

– Det er jo et pragtfuldt sted – jeg elsker at være herude hver dag. Det er et skønt og afslappende arbejde, fastslår John, der er vant til at arbejde med dyr og tidligere har arbejdet inden for landbruget på Bornholm. Om dådyr vidste han godt nok ikke så meget, men han har i de seneste par måneder suget meget viden til sig via internettet og igennem snakke med den tidligere ejer.

Dådyr er nemt at tæmme og findes derfor i mange dyreparker, hvor det er muligt at komme helt tæt på. Foto: Sven Geissler.

Dådyr er nemt at tæmme og findes derfor i mange dyreparker, hvor det er muligt at komme helt tæt på. Foto: Sven Geissler.

Claudia og John Larsen har dog ikke kun fået gode råd med på vejen. Mange i kommunen støtter op om parrets frivillige tjans, fordi de er glade for, at parret viderefører arbejdet med dådyrene, som er meget populære blandt borgerne i Læk og nærmest er et lille vartegn for den nordfrisiske kommunen.

– Vi får et tilskud til foder fra kommunen, gammelt brød fra en bager i byen og grøntsager fra et lokalt supermarked, fortæller Claudia Larsen.

– Desuden har vi lige fået tilsagn om støtte fra Nord-Ostsee Sparkasse, som vi nok vil bruge til at shine anlægget lidt op. Det er nemlig lang tid siden, der sidst er blevet gjort noget ved det, tilføjer dyreelskeren.

Først og fremmest skal et gammelt træ fjernes, de gamle hytter på arealet skal rives ned, og nye skal bygges, og hegnet skal skiftes ud.

– Vi har tænkt os at arrangere en arbejdslørdag, som vi vil opfordre frivillige til at deltage i. Det er jo et fællesskabsprojekt, fortæller de to. En dato ligger dog ikke fast endnu.

Desuden har parret planer om at etablere en foderautomat og en infotavle, der fortæller om historien for dådyranlægget i Læk.

– Jeg er ved at dykke ned i den, men kender endnu ikke alle detaljer. Dådyrene har i hvert fald levet her i mange årtier, og der er vist noget med, at der tidligere har været en vildtplejestation på stedet. Der skal også have levet aber her, fortæller Claudia Larsen, der netop har oprettet en facebook-side for at informere interesserede om dådyrene.

Mindretalsparret Claudia og John Larsen overtog plejen af dådyrene i Læk i sidste år. Foto: Sven Geissler.

Mindretalsparret Claudia og John Larsen overtog plejen af dådyrene i Læk i sidste år. Foto: Sven Geissler.

Børnehaver på besøg

Sidst, men ikke mindst vil Claudia og John Larsen gerne invitere børnehaver og skoleklasser ud til anlægget, så de kan fodre og klappe dyrene.

– Man skal selvfølgelig lige sige til børnene, at de skal bevæge sig stille og roligt, men ellers er dådyrenes temperament velegnet til at komme i kontakt med børn, siger Claudia Larsen.

Dyrene er for længst forsvundet i det bagerste hjørne af arealet, fordi de tilsyneladende er mætte. Men de kommer helt sikkert tilbage, når Claudia og Johns bil næste gang kører langs stien og til indgangen af anlægget.

Claudia og John Larsen fodrer dyrene for det meste med frugt og grøntsager. Fotos: Sven Geißler

Claudia og John Larsen fodrer dyrene for det meste med frugt og grøntsager. Fotos: Sven Geißler

Dådyr

Dådyr er drøvtyggere, der tilhører hjortefamilien.

Dådyr er nemt at tæmme og findes derfor i mange dyreparker, hvor det er muligt at komme helt tæt på.

I Danmark findes dådyret kun i få vilde flokke, mest talrigt på Øerne, især på Midt- og Sydsjælland, Lolland, det sydøstlige Fyn og Langeland. I Jylland er dådyret mere spredt, men har dog gennem de seneste årtier bredt sig til mange nye lokaliteter. I Tyskland lever de fleste dådyr i Niedersachsen.

Dyret levede i det meste af Europa i perioden før sidste istid, men under istiden blev dyret trængt tilbage til den asiatiske del af Tyrkiet, hvor det nu anses for at være hjemmehørende. I middelalderen indførtes dyrene som jagtvildt i Mellemeuropa, Nordeuropa og Storbritannien, og i nyere tid er dyrene sågar indført i New Zealand, Australien, Nordamerika, Japan og Madagaskar.

Dådyret er normalt rødbrunt om sommeren med hvide pletter på ryggen, lys bug og ben og en mørk rygstribe, men brunsorte og hvide eksemplarer findes også. Om vinteren bliver dyrene gråbrune uden pletter.

Dådyret har en højde på omkring 1,1 meter over skulderen og en hale på 15-20 cm. Handyrene, dåhjortene, vejer omkring 100-120 kg, mens hundyrene, dåerne, vejer omkring 60-80 kg.

Dyrene bliver op til 16 år gamle.

Dådyrets gevir, der kun bæres af dåhjorten, er bredt og skovlagtigt i formen med takker på bagkanten. Det vokser frem i løbet af sommeren og fejes hvert år i august-september og kastes igen året efter i maj-juni. Hvert år vokser et nyt gevir frem igen, og som dåhjorten bliver ældre, bliver disse gevirer større og større.

Dådyret spiser hovedsagelig græs og blade fra løvtræer om sommeren og nødder, bær og bark om vinteren. Dådyret drikker sjældent, da dyret får det meste af sit væskebehov dækket gennem føden; specielt dugvådt græs er her en vigtig kilde.

Brunsttiden varer fra oktober til begyndelsen af november. Drægtighedsperioden er ca. 230 dage, hvorefter der fødes en eller sjældnere to kalve i maj-juni. Kalvene dier i 8 måneder og de bliver kønsmodne omkring 1,5 års alderen.

Kilde: wikipedia

kommentar
deling del

Skriv et svar