Single Daily
af

Holger Johannsen

Mindretallenes Hus stadig i live

Formanden for Sydslesvigsk Forening har ikke opgivet håbet om, at også danskerne vil være med til at finansiere et dokumentationscenter for og om Europas mindretal.
Formanden for Sydslesvigsk Forening har ikke opgivet håbet om, at også danskerne vil være med til at finansiere et dokumentationscenter for og om Europas mindretal.

Projektet Mindretallenes Hus spillede en ikke uvæsentlig rolle på Sydslesvigsk Forenings landsmøde i Husum i weekenden. Flere taler kom ind på planen, der er kommet i farezonen, fordi det indtil videre kun er den tyske stat og Slesvig-Holsten, der har givet tilsagn om økonomisk støtte til at ombygge et gammelt pakhus i Nørregade i Flensborg til et dokumentationscenter og koordineringssted for de europæiske mindretalsorganisation FUEN.

– Desværre blev ansøgningen afvist af danskerne med den begrundelse, at de nye faciliteter ikke ville blive udnyttet i tilstrækkelig omfang, sagde Jon Hardon Hansen, fra talerstolen i Husumhus og fortsatte:

 Formanden for Sydslesvigsk Forening, Jon Hardon Hansen har stadig håb om, at Danmark vil bevilge midler til projektet inden 2020. (Fotos: Lars Salomonsen)

Formanden for Sydslesvigsk Forening, Jon Hardon Hansen har stadig håb om, at Danmark vil bevilge midler til projektet inden 2020. (Fotos: Lars Salomonsen)

– Men håbet lever fortsat, at Danmark vil bevilge penge til projektet inden 2020.

Formanden kaldte Mindretallenes Hus »en væsentlig søjle i de dansk-tyske bestræbelser på at få vores mindretalsmodel og den fredelige sameksistens mellem flertallene og mindretallene i grænselandet på Unescos liste som immateriel kulturarv«.

Delstatsregeringens nye mindretalsrådgiver, Johannes Callsen (CDU), mindede i sin hilsen fra regeringen på landsmødet om, at også Tysklands Forbundspræsident, Frank-Walter Steinmeier (SPD) under sit besøg i Flensborg for nylig omtalte Mindretallenes Hus i yderst positive vendinger.

– For præsidenten er det projekt et eksempel på, at mindretalssager også kan være et tema for den internationale politik, forklarede Johannes Callsen.

Mindretallenes Hus ses som et dansk-tysk fredsprojekt i mindretalsorganisationen FUENs regi. Det får støtte fra den tyske mindretalsorganisation Bund der Nordschleswiger, BDN, og fra SSF.

– Vi er i det forgangne år kommet et skridt videre. Pengene fra den tyske side til renovering af pakhuset i Nørregade er kommet i hus, idet Berlin har bevilget 600.000 euro, Kiel 500.000 euro og Flensborg 274.000 euro, mindede Jon Hardon Hansen om på landsmødet.

Den anden halvdel af udgifterne til renoveringsudgifterne skulle gerne komme fra dansk side. SSF har derfor med støtte fra Samrådet søgt Sydslesvigudvalget om anlægsstøtte på ti millioner kroner.

kommentar
deling del

Skriv et svar