Single Daily
af

Thomas Schumann

Mindretallenes Hus skal være netværk i stedet for mursten

 

Trods flere tilbageslag lever drømmen stadig videre. Slesvig-Holstens mindretalsrådgiver Johannes Callsen (CDU) har udsendt et debatoplæg, som skal redde essensen af Mindretallenes Hus.

Han foreslår at droppe planen om at finde et hus til projektet og i stedet etablere et netværk med overskriften »Mindretallenes-Kompetence-Center«.

Johannes Callsens netværk skal planlægge mindretalspolitiske projekter, workshops og erfaringsudveksling.

»Mindretallenes-Kompetence-Center« skal sørge for projekter og workshops for mindretal i det dansk-tyske grænseland, foreslår Slesvig-Holstens mindretalsrådgiver Johannes Callsen (CDU). Arkivfoto: Lars Salomonsen

 

Mindretalsorganisationen FUEN og forskningsinstituttet ECMI står som tovholder og stifter af en forening bag netværket, hvor mindretalsorganisationer og folkegrupper skal kunne være medlemmer.

Slesvig-Holsten finansierer projekterne, og det skal undersøges, om der også kan hentes midler fra den tyske statskasse.

»Et Mindretallenes-Kompetence-Center vil kunne videreføre indholdet fra Mindretallenes Hus, styrke den dansk-tyske region mindretalspolitisk og bane vejen for samarbejdet med alle partnerne i regionen«, skriver Johannes Callsen.

I stedet for at satse på et fast tilholdssted, som det var planen med Mindretallenes Hus, skal netværket holde arrangementerne i eksisterende rammer på eksempelvis Jaruplund Højskole eller Akademie Sankelmark.

Nej, måske, ved ikke

SSFs formand, Jon Hardon Hansen, fortæller, at SSFs hovedstyrelse to gange har sagt nej til at deltage i projekt Mindretallenes Hus – først et nej til selve huset og dernæst et nej til at deltage i indholdet.

BDNs formand, Hinrich Jürgensen, synes at forslaget fra Johannes Callsen er konstruktivt. Men han vil først se et budget over, hvor mange penge det omfatter, og hvor de skal komme fra, før han vil tage stilling til, om BDN vil tilslutte sig netværket.

FUENS præsident, Loránt Vincze, ville mandag ikke udtale sig i sagen.

kommentar
deling del

Skriv et svar