Single Daily
af

Olga Öhler

Mindretal på trods af modstand

Tina voksede op i det danske mindretal og oplevede, at livet her kan være forbundet med modstand. Alligevel har hun valgt, at hendes mand og deres børn skal være en del af mindretallet i dag.
Tina voksede op i det danske mindretal og oplevede, at livet her kan være forbundet med modstand. Alligevel har hun valgt, at hendes mand og deres børn skal være en del af mindretallet i dag.

Det kæmpestore dannebrog, der lyser op bagved den lille, sorte bil, er det første, man ser, når man nærmer sig familien Besses hus.

Mor Tina, far Michael og deres to børn, Matilda og Kasimir, bor ude på landet i Dannevirke. Familien er en del af det danske mindretal. Michael er tysker og har ikke været bekendt med Sydslesvig, inden han mødte sin kone, som blev medlem af det danske mindretal for 35 år siden.

– Det danske mindretal er som et godt venskab: det skal plejes, det er anstrengende og kræver tid, men det giver meget tilbage, siger Tina Besse.

Lærte dansk 
med børnesange

Tina voksede op i Leck, hvor hun startede med at gå i en dansk børnehave, da hun var 4 år gammel.

Det var Tinas mor, der besluttede, at Tina og hendes søster skulle gå i den danske børnehave, og at familien dermed skulle være en del af mindretallet.

– Min mor er tysker, men hun prøvede sit bedste for at lære dansk. Hun besøgte mindst syv sprogkurser, men hun har meget svært ved at lære sprog og faldt aldrig rigtig tilrette i det danske, fortæller Tina, der selv snakker flydende dansk.

– På trods af dette faldt min mor meget godt på plads i mindretallet. Hun prøvede at engagere sig på andre måder og blev medlem af SSF og SSW.

Tina begyndte at lære dansk som barn, uden at hun rigtig lagde mærke til det. Hun sang danske børnesange og følte sig straks meget godt tilpas der, hvor hun var havnet.

– Jeg var glad for at gå skole. Skole var fedt, og ferien var altid dårlig. Lærerne tog så godt imod os, fortæller Tina.

Det blev dog snart en del af deres hverdag, at familien blev nødt til at forsvare deres valg af det danske system.

For Tina Besse stod det klart lige fra starten, at hendes børn Matilda og 
Kasimir skulle gå på en dansk skole - lige som hun selv har gjort. (Foto: Rasmus Meyer)

For Tina Besse stod det klart lige fra starten, at hendes børn Matilda og 
Kasimir skulle gå på en dansk skole – lige som hun selv har gjort. (Foto: Rasmus Meyer)

»Vi blev mødt med stor mangel på forståelse«

Mange af familiens naboer og tyske bekendte var uforståelige overfor, hvordan og hvorfor familien valgte det danske mindretal, en dansk børnehave og skole frem for de tyske institutioner.

– Vi blev mødt med en stor mangel på forståelse. Men de fleste tyskere var nok bare ikke klar over, hvad de gik glip af, siger Tina.

– Vi har altid været dem, der var for dumme for den tyske skole, fortæller Tina, der næsten virker til at more sig over det i dag.

Denne modstand overfor det danske havde også konsekvenser for hende, da hun havde afsluttet skolen og skulle finde en uddannelsesplads.

– Der var mange arbejdgivere, der ikke var med på, at jeg havde en rigtig studentereksamen, da jeg nu engang var gået på den danske skole.

Børn skulle være del af mindretal

Var modstanden fra omgivelserne stor, så var støtten fra mindretallet endnu større. Både i forhold til børnehave og skole, men også i forhold til fritidsaktiviteter.

Netop derfor var Tina sikker på, at hendes børn også skulle være del af det mindretal, der hurtigt blev som en anden familie for hende.

– Min mand havde ikke noget valg, det var klart fra starten, at vores børn skulle være en del af mindretallet, siger hun med et smil på læben, men det er også tydeligt, at hun mener, hvad hun siger.

Børnene Matilda (8 år) og Kasimir (3 år) oplever mange af de ting, som deres mor også oplevede ved at være en del af det danske mindretal som barn.

– De synger danske børnesange, lærer livet i Sydslesvig at kende og rejser til Hjerpsted med deres børnehave, fortæller Tina, hvorpå Matilda råber »Hjerpsted er god« i baggrunden.

Også Tinas mand, Michael, lærer at snakke dansk og prøver af og til at læse danske børnebøger for Matilda og Kasimir. Selvom familien snakker tysk derhjemme, har de trods alt overtaget mange danske traditioner: der bliver flaget til fødselsdage, og til jul danser familie Besse rundt om juletræet og ser julekalender.

Tina påstår, at tyskerne virkelig går glip af mange ting ved ikke at være del af mindretallet: både det familiære i skolen og følelsen af, at der altid bliver taget hånd om en.

Det er Tinas erfaring, at omgivelsernes holdning til mindretallet har ændret sig meget i løbet af de sidste 20 år.

– I dag er det en særstilling at gå på den danske skole, det er noget meget specielt. Det bliver næsten anset som elitært, og der er mange tyskere, der er lidt jaloux, siger hun.

»Vær mere skrap overfor nye sydslesvigere«

Ifølge Tina stopper det danske mindretal nu engang ikke ved skoledøren, og det må forældre i Sydslesvig være bevidste om. Tina er selv medlem af SSF og SSW og prøver at engagere sig så meget som muligt i Sydslesvig.

– Jeg synes personligt, at man skulle være lidt mere skrap over for de nye sydslesvigere og sige klart, hvad vi kræver som mindretal. Vi er i den position, at vi kan være lidt mere kræsne over for forældrene, end vi måske er, siger Tina.

Sproget er meget vigtigt for hende, og hun synes, at forældre, der gerne vil være del af mindretallet, virkelig burde prøve at lære det danske sprog.

Tina siger klart, at det selvfølgelig ikke er muligt for alle, at lære det danske sprog perfekt (det kan hun også se på sin egen mor). Dog synes hun, at man som del af mindretallet i den ene eller anden form bliver nødt til at »give noget tilbage«.

Det behøver ikke at være, at man snakker perfekt dansk, men man skal engagere sig i en eller anden form: være med i mindretallets sport, kultur eller kirke.

kommentar
deling del

Skriv et svar