Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

Michael Schulte tilbage til sin hjemegn

Den sydslesvigske grand prix-stjerne Michael Schulte giver den 26. januar koncert på Max i Flensborg.
Den sydslesvigske grand prix-stjerne Michael Schulte giver den 26. januar koncert på Max i Flensborg.

Michael Schulte overraskede i foråret alt og alle ved at sætte sig på en fjerdeplads ved det internationale melodigrandprix i Lissabon. Bookmakerne havde ellers ikke spået ham en høj placering, men sydslesvigeren strøg alligevel til tops med sin sang, »You Let Me Walk Alone«.

Den 26. januar vender han tilbage til den by, hvor han tog studentereksamen i 2009. Michael Schulte giver koncert på diskoteket Max på Skibbroen som en del af sin »Dreamer«-turne i 2019.

Michael Schulte voksede op i Borne ved Sønder Brarup og i Dollerup øst for Flensborg og kommer hermed tilbage til sin hjemegn. Michael Schulte, der spillede fodbold i Dansk Gymnastikforening i Flensborg og gik i dansk skole i Sydslesvig, er siden flyttet til Buxtehude i Niedersachsen, hvor hans kone, Katharina, stammer fra.

Michael Schulte udsendte den 28. september singlen »Never Let You Down«, som er en sang til hans nyfødte søn. Arkivfoto: Markus Haner

I august blev Michael Schulte far i en alder af 28 år. En nyhed han dengang, tre måneder efter succesen i Portugal, postede på sin Instagram-profil.

Til koncerten i Flensborg kommer Michael Schulte med sangene fra albummet »Dreamer«, som han udsendte i maj. Det opnåede i fire uger en placering som det 29. mest solgte album på det tyske marked.

Billetsalget til koncerten i Max foregår over Eventim og Ticket­master samt på telefon 0461/588 120.Prisen er 23 euro plus gebyr.

kommentar
deling del

Skriv et svar