Single Daily
af

Ruwen Möller

Mesterskabet lader til at være afgjort

SG Flensborg-Handewitt tog søndag eftermiddag imod Rhein-Neckar Löwen som med et point over flensborgerne ligger i toppen af den tyske håndbold-bundesliga.

Ved kampens afslutning var det Rhein-Neckar Löwen der med 23:21 vandt kampen. Og hvis alt går planmæssigt kan holdet endnu engang fejre det tyske mesterskab, for resten af kampene skulle ikke være noget problem. Tre points forspring foran flensborgerne og en kamp mod THW på hjemmebane skulle række til mesterskabet.

Bedre start til Rhein-Neckar Löwen

Modstanderne fra Rhein-Neckar Löwen scorede det første mål i kampen og havde overhovedet ingen problemer med at komme frem til målet. Flensborgerne derimod måtte kæmpe længe for at finde rytmen. Gæsternes 3:2:1-opstilling krævede alle flensborgernes kræfter. Men særligt også Anders Eggert, som med tre mål indtil da var den bedste skytte, og den dynamiske Kentin Mahe hængte SG Flensborg-Handewitt ved i kampen. Før halvegen var de bagud med to mål.

Nervepirrende

Flensborgerne kom bedre ind i anden halvleg. Efter 11 minutter Rhein-Neckar Löwen kun scoret et mål og ved det 41. minut udlignede Rasmus Lauge til 14:14.

Men gæsterne kæmpede sig hele tiden foran og førte også i den anden halvleg næsten hele tiden.

Kentin Mahe scorede i 57. minut ikke selvom målet var tomt. Til gengæld øgede Rhein-Neckar Löwen føringen.

De sidste to minutter var nervepirrende, som i sidste ende blev afgjort af en nøglespiller fra Rhein-Neckar Löwen – Andy Schmid – med et straffekast. Efter kampen fejrede gæsteholdet med deres fans.

– Chancen for mesterskabet er ringe, men vi kæmper videre, sagde SG-kaptajn Tobias Karlsson efter kampen.

kommentar
deling del

Skriv et svar