Single Daily
af

Ritzau Nyhedsbureau

Merkels allierede i CSU lider historisk nederlag i Bayern

Alternative für Deutschland, AfD, står til at få 11 procent af stemmerne viser ZDF-valgstedsmåling.
Alternative für Deutschland, AfD, står til at få 11 procent af stemmerne viser ZDF-valgstedsmåling.

Bayerns konservative CSU får 35,5 procent af stemmerne, viser valgstedsmålinger ifølge ZDF.

Det er en historisk tilbagegang til det kristelige demokratiske parti, der er søsterparti til forbundskansler Angela Merkels CDU.

Valgstedsmålingerne viser, at den lokale borgerlige liste De Frie Vælgere står til at få 11,5 procent, mens SPD står til at få 9,5 procent. Det liberale FDP står til at få 5,0 procent. De Grønne står til at få 19 procent.

Alternative für Deutschland, AfD, der tiltrækker vælgere, som ønsker en kompromisløs anti-indvandringspolitik, står til at få 11 procent ifølge valgstedsmålingen.

Merkels allierede i CSU står til at lide dets største politiske nederlag i over 60 år.

CSU fik ved valget for fem år siden knap 48 procent.

Dets tilbagegang ventes at forstærke stridigheder mellem CSU-lederen, Horst Seehofer, og Merkel.

Siden Merkel i 2015 besluttede at åbne de tyske grænser for over en million flygtninge og migranter, har Seehofer været på konfrontationskurs med kansleren.

Merkels forbundsregering består af de kristelige demokrater i CDU og CSU samt Det Tyske Socialdemokrati, SPD.

kommentar
deling del

Skriv et svar