Single Daily
af

Thomas Schumann

Merkel planlægger møde med Trump

Datoen for det længe ventede møde mellem Tysklands kansler Angela Merkel og USA’s præsident Donald Trump er nu blevet fastlagt. De to statsledere skal mødes den 14. marts i Washington, melder det tyske nyhedsagentur dpa fredag.

Indtil videre har Merkel og Trump kun talt sammen over telefonen. Et af de store emner, som har været diskuteret er finansieringen af NATO. Donald Trump har krævet, at lande som Tyskland lever op til deres forpligtigelse om at give et tilskud til militærsamarbejdet svarende til to procent af bruttonationalproduktet. Ifølge en statistik, som Frankfurter Allgemeine Zeitung offentliggjorde i november, så bidrager Tyskland blot med 1,19 % af bruttonationalproduktet.

Derudover har Donald Trump også kritiseret Merkels beslutning om at tage imod et stort antal flygtninge og betegnet det som en “katastrofal fejl”. En af de første ordrer Donald Trump udstedte som præsident, var at lukke grænsen for syriske flygtninge og personer fra seks muslimske lande. Ordren blev imidlertid blokeret som følge af et sagsanlæg.

Merkel og Trump har også vidt forskelligt syn på Rusland. Hvor den tyske regering fortsat vil fastholde sanktionerne mod Vladimir Putin på grund af annekteringen af Krim-halvøen og Østukraine, så har Trump talt anderledes imødekommende om forholdet mellem Rusland og Vesten.

 

kommentar
deling del

Skriv et svar