Single Daily
af

Thomas Schumann

Mere fællesskab i mindretallet kan redde skoler

En kommunemodel eller en kopi af Bund Deutscher Nordschleswiger kan løse problemer med skolelukninger, mente deltagere på debatmøde.
En kommunemodel eller en kopi af Bund Deutscher Nordschleswiger kan løse problemer med skolelukninger, mente deltagere på debatmøde.

Både fra forældre i Skoleforeningens fællesråd og i Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) og Sydslesvigsk Forening (SSF) er modstanden mod skolelukninger stor. En af bekymringerne er, at resten af mindretallet ikke bliver hørt tilstrækkeligt.

Men hvis ikke Sydslesvig var opdelt i Skoleforening, SSW, SSF, SdU og så fremdeles, så var det ifølge nogle af deltagerne på debatmødet mandag aften måske lettere at løse problemer som eksempelvis skolelukninger.

– Jeg tror, vi skal stå sammen. Vi har nogle udfordringer, som vi også vil møde i de kommende år. Jeg vil opfordre Skoleforeningens fællesråd på det kraftigste at presse på for, at vi kan omorganisere os. Vi kan enten kigge på Bund Deutscher Nordschleswiger (BDN) eller en simpel kommunestruktur med en borgmester, sagde Ronny Grünewald, styrelsesmedlem i SdU.

Læs også dagens leder: Bolden ligger nu hos forældrene

Huset brænder

Han påpegede samtidig, at det er Skoleforeningen, som i Samrådet har sat sig imod, at der skulle laves en undersøgelse af, hvordan en ny struktur i Sydslesvig kunne se ud.

– Huset brænder og vi snakker om, hvem der skal ringe til brandvæsnet. Klokken er godt i 12, og vi gør det samme, og taler om den varme grød, sagde SdUs direktør, Anders Kring og tilføjede:

– Jeg kan ikke forstå, at man er bange for at kigge overordnet på strukturen. Hvis jeg var Skoleforeningen, ville jeg gå ind for en anden struktur, for det ville kunne give en gevinst.

Ronny Grünewald (t.v.) og Anders Kring opfordrede Skoleforeningens fællesråd til at drøfte en ny struktur. Det ville være en gevinst for Skoleforeningen at arbejde i en tættere struktur med de øvrige organisationer.
(Fotos: Lars Salomonsen)

Mere samtale

Skoleforeningens formand, Udo Jessen, mente ikke, at en ny struktur nødvendigvis ville skabe mere demokrati.

– Vi skal bare blive bedre til at tale med hinanden, og jeg synes, vi har været godt på vej, sagde Udo Jessen.

Samtidig sagde han, at han ikke vil have noget problem med, at emnet bliver rejst på ny i Skoleforeningen.

Den diskussion blev fællesrådet opfordret til at tage hul på af SSFs formand, Jon Hardon Hansen.

– Jeg ønsker mig fra fællesrådets side, at man som Skoleforeningens øverste demokratiske organ beder styrelsen om at sætte sig sammen med Samrådet om at hyre et eksternt analysebureau, som kan analysere strukturen. En strukturforandring som sådan vil tage mange år. Der går bestemt fem-ti år, inden vi får omkalfatret vores organisationer, sagde Jon Hardon Hansen.

Løfte bevillingen

Samtidig tilbød han Skoleforeningen en hjælpende hånd.

– Der, hvor vi kan støtte politisk, er, hvis vi kan blive så enige som muligt omkring Christianslyst og løfte det økonomisk. Så kunne vi måske som Samråd appellere til Sydslesvigudvalget, om man er villig til at løfte den samlede bevilling. Det bliver ikke fra den ene dag til den anden – der skal også en ny finanslov til, sagde Jon Hardon Hansen.

Der var over 100 mennesker mødt op til debataftenen på A.P. Møller Skolen med overskriften »Sydslesvig, hvad nu?«.

Foreninger nødvendige

Den tidligere skoledirektør, Hans Andresen, mente imidlertid, at mindretallet kan være nødt til at skulle bevare sin nuværende struktur

Med al respekt for de unge mennesker i SdU, så har der været samarbejdsproblemer i mange år, men uden foreninger kan vi ikke have juridiske personer i tysk ret. Det er kun foreninger, som vil være en realistisk model. Spørgsmålet er så, om vi skal have en eller flere. Der har været flere forsøg, og de er strandet hver gang, sagde Hans Andresen.

Tidligere skoledirektør i Skoleforeningen, Hans Andresen.

Slingrevals i debatten om skolelukninger

Ifølge Alexander von Oettingen mangler Skoleforeningen at give svar på, hvordan diskussionen om struktur skal fortsætte, efter at man har lukket skoler.

Det var til tider svært for deltagerne på debatmødet mandag aften på A.P. Møller Skolen at holde styr på, hvorfor Skoleforeningens styrelse anbefaler at lukke fire små skoler i Sydslesvig.

– Jeg synes, man spiller bolden frem og tilbage. På den ene side er der det økonomiske argument, og på den anden side er der det pædagogiske. Det er en slingrevals eller en dans på stedet. Der er tale om nogle ambitiøse pædagogiske mål, men ledetrådene er implicitte og ikke eksplicitte, sagde Ole Hansen, samarbejdsrådsmedlem fra Kobbermølle Danske Skole.

Skoleforeningens strukturkatalog er også flere gange blevet omtalt som et sparekatalog, selv om foreningen har afvist, at det skulle være den eneste grund til, at man anbefaler skolelukninger.

Reducere kagen

Det er imidlertid svært at læse ud af strukturkataloget, sagde prorektor ved UC Syd, Alexander von Oettingen.

– Det drejer sig, så vidt jeg ved, ikke om at spare tre millioner euro, og så er man færdig. Så vidt jeg ved, går det ud på at reducere kagen og levere samme vare. I Danmark lavede man fejlen, at man lagde pædagogisk udvikling sammen med besparelser, og det samme har I lavet. Det skaber angst og tvivl. Strukturkataloget giver gode svar på, hvordan man reducerer kagen, men den giver ikke en ledestjerne for, hvad man skal gøre fremadrettet, påpegede Alexander von Oettingen.

Prorektor på UC Syd, Alexander von Oettingen (t.h.), påpegede, at skoler godt kan blive for små til at være bæredygtige. Samtidig efterlyste han løsningsforslag fra SSF og SSW.

Ulykkelig pærevælling

Tidligere kultur- og europaminister for SSW, Anke Spoorendonk, mente, at Skoleforeningen har vendt tanken om bæredygtighed på hovedet med strukturkataloget.

– Det var så flot, at vi for knap 10 år siden fik ændret vores skoler til fællesskoler. Det gjorde op med det delte skolesystem i Slesvig-Holsten. Vi fik en struktur med satellit-skoler og skolecentre. Det var bæredygtighed, for det betød, at de små skoler kunne levere undervisning lokalt, og at de små skoler kunne brødføde de store skoler. Nu bliver det lavet om. Man siger med Bøl-Strukstrup, at de bare kan gå i skole i Sønder Brarup, sagde Anke Spoorendonk og tilføjede:

– Det er meget ulykkeligt, at vi taler om økonomi og pædagogik og så videre i en pærevælling.

Læs også: Tillidskrise i Sydslesvig

Minder om fløjkampe

Alexander von Oettingen indvendte imidlertid, at skolerne kan få en så lille størrelse, at det ikke længere er bæredygtigt. Samtidig efterlyste han, at det øvrige mindretal kom på banen.

– Jeg mangler også, at SSW og SSF ikke bare siger de er imod, men at de har et bud på, hvad en god og en bæredygtig skole er ud fra deres parametre. Jeg mangler mere end bare en resolution, og at man i SSW og SSF siger, hvad man selv kan gøre. Det minder om fløjkampe lige nu, sagde Alexander von Oettingen.

 

ABONNEMENTSTILBUD

Flensborg Avis digital + tablet + cover*

iPad 2018 eller Samsung Galaxy Tab A 10.5

Læs Flensborg Avis når og hvor du har lyst. Få avisen som e-avis i 24 måneder og vælg mellem en iPad inkl. cover og en Samsung Galaxy Tab A 10.5 inkl. cover.

Pris pr. måned 23,- euro / 195,- kroner

Engangsbetaling 100,- euro / 750,-
*Så længe lager haves

Klik på den tablet du ønsker at få.

kommentar
deling del

Skriv et svar