Single Daily
af

Ritzau Nyhedsbureau

Medie: To tyske storbanker overvejer fusion

Deutsche Bank og Commerzbank overvejer at slutte sig sammen, erfarer det tyske nyhedsbureau dpa.
Deutsche Bank og Commerzbank overvejer at slutte sig sammen, erfarer det tyske nyhedsbureau dpa.

De to tyske storbanker Deutsche Bank og Commerzbank overvejer en mulig fusion. Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Nyhedsbureauet Reuters citerer en person tæt på processen for, at Deutsche Bank søndag vil give meddelelse om, at der åbnes forhandlinger om en fusion.

Rygterne øger sandsynligheden for, at Tysklands to største banker bliver til én.

Der har længe været fremsat spekulationer om en fusion.

Den tyske forbundsregering har udtrykt sin støtte. Det sker på et tidspunkt, hvor der er bekymring for udviklingen i Deutsche Bank.

Deutsche Bank og Commerzbank afviser ifølge Reuters at kommentere rapporterne.

Reuters citerede tidligere på måneden bankkilder for, at bestyrelsen i Deutsche Bank var gået ind på at indlede forhandlinger med Commerzbank om en mulig fusion.

Deutsche Bank er flagskibet i den tyske bankverden. Banken klarede sig uskadt gennem den store finanskrise. Men i årene efter har den fået flere og flere problemer.

I 2016 sagde Den Internationale Valutafond, IMF, at Deutsche Bank var den største potentielle risiko blandt verdens storbanker. IMF henviste til bankens forbindelser til andre banker.

Tyske embedsmænd frygter ifølge Reuters, at en recession eller en stor bøde ville kunne afspore bankens skrøbelige økonomi.

Den tyske regering ønsker en pålidelig national storbank til at støtte landets eksportledede økonomi.

Deutsche Bank og Commerzbank er Tysklands eneste tilbageværende storbanker. Efter en række andre fusioner ejer den tyske stat 15 procent af aktierne i Deutsche Bank.

Commerzbank er specialiseret i at støtte landets mange mellemstore virksomheder, som udgør rygraden i tysk økonomi.

kommentar
deling del

Skriv et svar