Single Daily
af

Rasmus Meyer

Martin Schulz: Ingen AfD i Slesvig-Holsten

SPD’s kanslerkandidat Martin Schulz var tirsdag i Eckernförde for at støtte SPD i Slesvig-Holsten op til delstatsvalget den 7. maj. Derved langede Martin Schulz hårdt ud efter det omstridte parti Alternative für Deutschland (AfD).
SPD’s kanslerkandidat Martin Schulz var tirsdag i Eckernförde for at støtte SPD i Slesvig-Holsten op til delstatsvalget den 7. maj. Derved langede Martin Schulz hårdt ud efter det omstridte parti Alternative für Deutschland (AfD).
Et parti, der i partiprogrammet taler om videnskabelig familieplanlægning – formuleringer, vi kender fra dystre tider – hører ikke hjemme i landdagen i Slesvig-Holsten
Martin Schulz, SPD

Det er første gang AfD stiller op til landdagen i Slesvig-Holsten, men Martin Schulz mener ikke, at AfD skal have mandater i parlamentet.

“Et parti, der i partiprogrammet taler om videnskabelig familieplanlægning – formuleringer, vi kender fra dystre tider – hører ikke hjemme i landdagen i Slesvig-Holsten”, sagde Martin Schulz i Eckernförde.

Han håber, at AfD ikke kommer over spærregrænsen på 5 procent. Ifølge den seneste meningsmåling fra NDR står AfD til at få netop 5 procent, og er dermed på vippen til at rykke ind i Slesvig-Holstens parlament.

Mere kritik

Det er anden gang i løbet få dage, at Martin Schulz er ude efter det indvandringskritiske parti. I kølevandet på AfD’s landsmødet i Köln, som partiet holdt i weekenden, sagde Martin Schulz, at partiet kun handler om splittelse, provokationer og højrepopulisme.

Udmeldingen kom efter AfD-politikeren Armin Paul Hampel opfordrede alle partiets medlemmer til at melde sig ud af kirken, fordi flere kirkerepræsentanter havde demonstreret mod AfD.

Martin Schulz roste kirkens engagement mod fremmedhad og kaldte opfordringen om at melde sig ud af kirken »ufatteligt« og »afskyeligt«.

Martin Schulz er de tyske socialdemokraters store håb om at vinde kanslerembedet. Efter han trådte til som kanslerkandidat har SPD haft medvind og partiet har oplevet markant medlemstilgang – den såkaldte Schulz-Effekt.

Læs også Schulz-effekt slår også igennem i Sydslesvig

Ros til regeringen i Kiel

I Eckernförde lagde Schulz et godt ord ind for den nuværende delstatsregering, bestående af SPD, Die Grünen og SSW.

– Konstellationen i Kiel er et lysende eksempel på et åbent og europæisk samarbejde, sagde Martin Schulz, der mente at det er det helt rigtige svar på et parti som AfD.

kommentar
deling del

Skriv et svar