Single Daily
af

Nelle Margrethe Hardt

Maritime dage med nye madkreationer og rejepillere

I weekenden blev den populære rejefest, Husumer Krabbentage, afholdt. Begge dage var havnebyen fyldt op med gæster, der købte, pillede og smagte på de velkendte Nordseekrabben - hesterejer.
I weekenden blev den populære rejefest, Husumer Krabbentage, afholdt. Begge dage var havnebyen fyldt op med gæster, der købte, pillede og smagte på de velkendte Nordseekrabben - hesterejer.

Madboder, musikalsk underholdning og madlavningskonkurrencer trak igen utallige gæster til den årlige havnefest i Husum.

Desuden kunne de gæster, der ikke var interesseret i at købe friske skaldyr fra fiskekutterne, tage på kunsthåndværkermarked eller opleve det nye shoppingcenter Theo, der åbnede den 9. oktober, og hvor der ligesom i resten af byen var åbent både lørdag og søndag.

Ud over de kendte rundstykker med rejer, Krabbenbrötchen, kunne gæsterne søndag middag købe rejeretten Krabbenschnüsch, der blev tilberedt af kokke på scenen.

I løbet af kun 24 minutter var der udsolgt, og den sidste portion bortauktioneret til dobbelt pris. Også mesterskabet i at pille rejer fandt sted søndag middag.

* * *

Læs hele artiklen her

kommentar
deling del

Skriv et svar